Forside Fredericia Ungdommenshus sætter Garagen til skue

Ungdommenshus sætter Garagen til skue

DEL
Garagen
Garagen - Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN er overalt, og for kort tid siden spottede vi et skib, der stod foran graffitivæggen på Ungdommenshus i Norgesgade. Det måtte vi selvfølgelig undersøge nærmere, projektet hedder “Garagen”

Vi besøger Ungdommenshus for at høre nærmere om skibet, som er omringet af to containere. Det ser råt ud og samtidig en fed kulisse, hvor det urbane møder det maritime, men det er ikke planlagt, som en location mere for at understøtte et kreativt vækstlag.

Garagen
Garagen – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Garagen

Fredericia AVISEN møder Christian Skovhøj Horup, som arbejder på Ungdommenshus og er personen som brænder for projektet. Garagen bliver det kaldt som en arbejdstitel, det er faktisk meget rammende jo mere Christian fortæller om projektet. Tankerne er, at man kan lave nogle af de ting der ofte kræver en garage eller et værksted også folde det lidt ud for offentligheden fremfor at holde det hjemme i garagen.

Man kan leje sig ind i containerne for et symbolsk beløb, enten kortvarigt eller af længere varighed. Det kræver, at man er selvkørende og at lejerne er inviterende i deres arbejde, og ikke nogen, der lukker sig inde i containeren. “Vi skal kunne vise, hvad der foregår og sådan at internaliserede kan se, hvorfor det roder, og hvad man roder med” siger Christian.

Garagen
Garagen – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Nå, nu tilbage til, hvorfor der er en båd, det er et godt eksempel på hvad “Garagen” kan indeholde. To unge studerende fra Maskinmester som stod og manglede et metalværksted, de tog kontakt til Ungdommenshus efter at have inspiceret området et par gange. De havde lavet nogle aktiviteter nede i C-Byen dog ikke i containere, og samtidig havde Christian været inspireret af nogle projekter på godsbanen i Aarhus og opstarten af Spinnerihallerne i Vejle i deres opstart. Derfor var det et super match og en god start på “Garagen” med et metalværksted. De to studerende arbejder på at reparere båden og inde i den container, de har lejet, står en stor totaktsmotor. Den skal være kraften i den gamle redningsbåd. Altså det man kan leje er en tom container og så er det op til lejerne at skabe noget, helst fra den del af vækstlaget, hvor man er kommet videre med sine ting og har gang i reele projekter. “Det kunne være en skater, der har taget den videre til at ville designe boards, en kunster der ville lave et atelier, en tattovør, eller den der vil lave et lydstudie”, siger Christian. Mulighederne er mange of nu er den første container metalværksted, i de næste to kunne Ungdommenshus i følge deres vision godt tænke sig et træværksted, samt en mere løs projektcontainer til projekter af kortere varighed.

Garagen
Garagen – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

“Det kom sig, at vi godt kunne tænke os at skabe noget aktiviteter, for at få nogle brugere, vi ikke får ind i forvejen,”siger Christian.

Christian fortæller, at det har været en udfordring, at den generelle bruger af Ungdommenshus typisk fordyber sig i eget projekt, ikke at det ikke er okay, men de er også på udkig efter mere synlige projekter. Der kommer “Garagen” godt ind i planerne.

Man tager som det første kontakt til medarbejderne på Ungdommenshus, der er det Christian Skovhøj Horup eller Mikael Teute Schmidt, man skal have fat i. Derefter underskriver man en kontrakt, der skal overholdes, man får nøgle til Ungdommenshus så man kan bruge faciliteterne. Der er ikke vand eller toilet i containerne, også kan man i samme øjemed socialisere sig med de andre brugere.

Man kan benytte det døgnet rundt og man sætter sin egen lås på, så det er bare med at finde den gode ide og benytte dette gode kreative tiltag.

Ungdommenshus