Budgetforhandlingerne går ind i sin afgørende fase, og i den forbindelse har en gruppe unge foran Meldahls Rådhus gjort opmærksom på, at der ikke skal ske nedskæringer på Ungdommens Hus, som der er lagt op til.

Budget 2020 er inde i sin afgørende fase, og blandt andet er der stor fokus på, at der er lagt op til at spare på Ungdommens Hus.

Det er husets brugere utilfredse med, da de mener, at det har stor betydning for fremtidens ungdom, hvis der sker nedskæringer på Ungdommens Hus.

Foto: Matthias Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Derfor var en flok unge troppet frem foran Meldahls Rådhus, hvor Enhedslistens Byrådsmedlem, Cecilie Roed Schultz, også var til stede og sagde følgende til Fredericia AVISEN:

“Det er en vildt vigtig kamp. Det er en af Enhedslistens røde linjer. Bliver der skåret her, så er vi ikke med i budgetforhandlingerne. Der skal være fristeder til alle. Også til dem på Ungdommenshus. Det er ikke nødvendigvis dem der passer perfekt ind i foldboldklubben. De finder et fællesskab, som vi ikke skal tage fra dem,” sagde hun.

Foto: Matthias Runge Madsen, Fredericia AVISEN
https://www.facebook.com/menyfredericia/