En ung mand onanerede onsdag eftermiddag foran tre piger ved REMA 1000 på Drejensvej i Kolding.

Vicepolitkommisær Finn Ellesgaard stod for dagens døgnrapport, og han kunne fortælle, at der har været indbrud i en garage på Gåskærsvej i Vampdrup. Det er sket fredag d. 27. november, men er først anmeldt igår. Man er kommet ind i en garagen, hvor der er et værksted, og stjålet værktøj af mærket mekita. Det drejer sig blandt andet om en vinkelsliber, skruemaskine og boremaskine. Derudover er der stjålet en Dell-computer.

På Haderslevvej ved OK-tanken blev en 48-årig mand bragt til standsning. Det viste sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer og kørte bil i frakendelsestiden. 

Onsdag klokken 16:40 har der været en sag om blufærdighedskrænkelse. Tre piger kom gående ved REMA 1000 på Drejensvej , og på afstand kunne de se en mand stå og onanere. Pigerne løb fra stedet og kontaktede deres forældre. 

De tre piger har et signalement af manden, der er som følger: En mand på 17-19 år, 180-85 cm høj, almindelig kropsbygning, lys i hudfarven, mellemlangt hår, var iført en sort hue, grå trøje, sort jakke og sorte adidas bukser med hvide striber. Var derudover iført et engangsmundbind. 

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer