FC Fredericia gav debut til Oliver Sørensen i fredagens kamp mod Viborg, og det blev ikke en kamp, som den unge lejesvend husker tilbage på med glæde.

4-0 var facit efter opgøret, hvor Sørensen gjorde status efter debutten.

– Det er en skidt følelse at stå med. Kampen var på deres præmisser og de havde en klarere gameplan end os. Den her bane var svær, men vi gjorde det ikke godt nok, siger Oliver Sørensen.

FC Fredericia var til opgøret tvunget til flere ændringer pga. skader. Senest er Elias Olafsson og Nicolaj Ritter blevet tilføjet til skadeslisten, men det var ikke det, der afgjorde kampen, mener Sørensen.

– Jeg tror ikke, at vi ramte dagen og fik et wake up-call, men det er ikke andre ting, der spiller ind, siger han.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Netop fraværet af Ritter gav FC Fredericia et problem. Klubbens anden naturlige venstre back, Mathias Johannsen, sad ude med en mindre skade, og det gjorde, at Oliver Sørensen spillede positionen i første halvleg i fraværet af Ritter og Johannsen.

– Jeg har prøvet det før, men det er ikke min vante position. Jeg tager den i stiv arm og gør det så godt jeg kan, siger Oliver Sørensen, der i anden halvleg spillede centralt på midtbanen med større succes.

Banen i Viborg bar præg af årstiden, hvor der i disse dage er særdeles koldt, men det vil Oliver Sørensen ikke bruge som undskyldning for noget.

– Man skal være mere klar på førstegangsberøringerne end man plejer, men sådan er det. Fodbold er fodbold, og så må banen være som den er, og vi skal præstere ligemeget hvad, fortæller Sørensen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer