Den farlige fange, der torsdag formiddag flygtede fra det psykiatriske sygehus i Viborg, er ikke længere på fri fod. Han har meldt sig selv til politiet i Fredericia.

Vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi oplyste lørdag eftermiddag, at den efterlyste person havde meldt sig selv på politigården i Fredericia.

Politiet bad torsdag offentligheden om hjælp i efterlysningen af den 48-årige mand, hvor de samtidig vurderede, at han var farlig.