TrekantBrand, politi og ambulance er kaldt til Vejle Landevej i Fredericia. Der er melding om fastklemte. Artiklen opdateres løbende.

Vores reporter er på vej til stedet.

15.36 har TrekantBrand fået meldingen om fastklemte på Vejle Landevej.

15.41: Mange skriver til AVISEN, at de ser flere brandbiler kører ud af byen. Det passer godt. Det er nemlig i samme kryds sidste ulykke; krydset der fører til Herslev.

16.00: På stedet ser vores reporter en voldsom ulykke, hvor en bil pt. klippes fri. Der er to brandbiler, to ambulancer, politi og en indsatsleder. En båre står klar. Det er nok til den person, de er ved at klippe fri. En bil er hårdt medtaget og træstykker fra en trailer ligger over bilens bagende.

16:12: Der arbejdes med oprydning på stedet og en person, der har noget med den ene bil at gøre, afhøres.

16.36: Vagtchef og Politikommisær hos Sydøstjyllands Politi Jørn Bystrup oplyser til AVISEN, at to personer er kørt til tjek på Kolding Skadestue.

17.00: Vagtchef Jørn Bystrup fortæller, at der er tale om store materielle skader, men ingen personskader.

»Part 1 er en ældre kvinde, der kommer kørende mod vest fra Vejlevej og skal krydse vejen. Hun kører frem fra sin vigepligt med fuld stop og bliver ramt af en part to, som er en mand med to børn i bilen. Han kommer kørende mod nord. Der sker store materielle skader, men alle parter meldes okay. Den ældre kvinde er kørt til tjek.«

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer