Forside Erhverv Ugens Kurt: Tim E. Andersen

Ugens Kurt: Tim E. Andersen

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Tim E. Andersen er født i 1964. Han er i dag Projektdirektør i Kanalbyen Fredericia, og står i spidsen for et af de mest ambitiøse byudviklingsprojekter i nyere fredericiansk historie. Han har fået Fredericia under huden, men karrieren i Fæstningsbyen startede med en ekstrem kristisk fredericiansk taxachauffør. I øvrigt elsker Tim E. Andersen litteratur, selvom han er uddannet økonom. Læs om Tim her i denne “Ugens Kurt”. 

Tim E. Andersen ved, hvad han vil og han tænker langsigtet på arbejde, men kortsigtet og nært i sit eget liv. Han er ikke politiker, men har arbejdet i politiske leddet organistioner hele livet. Ud over arbejdet er han passioneret skakspiller, i dag i Fredericia Skakforening og så læser han bøger i en litteraturkreds, hvor han mødes med gamle venner.

Tim, kan du fortælle om din karriere? 

“Jeg kom til Fredericia for fire år siden. Jeg har en fortid som Kommunaldirektør i Lyngby Taarbæk Kommune, Kulturdirektør i Køge Kommune, Vicekontorchef i Kommunernes Landsforening, og økonom i det økonomiske sekretariat det samme sted, økonom i BUPL og så er jeg uddannet Cand. Polit,” fortæller Tim.

Hvis du tænker tilbage, hvilke højdepunkter kan du så fremhæve? 

“Jeg har helt seriøst mange højdepunkter i min karriere. Jeg har altid været glad for mit arbejde, som har rummet mange spændende projekter og mennesker. Jeg havde et meget stort ansvar i BUPL, som var min første stilling efter studiet på Københavns Universitet. Her var et af højdepunkterne, at vi fik ændret betalingsreglerne via det socialpolitiske flertal udenom Regeringen. I dag kender vi det altså som betalingsreglerne for forældre i forbindelse med institutionerpladser, herunder søskenderabatter, fripladser etc., vi fik blandt andet lavet et loft for betalingerne. Der var et større beregningsarbejde, som vi fik sendt i Folketinget. Det var samtidig et godt stykke lobbyarbejde. Det var stort for en ung økonom. Det førte også til stor streetkredit ved Kommunernes Landsforening, som var på den anden side. Det førte jo senere til en ansættelse,” fortæller Tim og drikker af sin stempelkandekaffe, inden han forstætter:

“Mine opgaver i KL var fokuseret omkring love og cirkulærer. Vi skulle belyse lovgivningens konsekvenser og se på effekterne ved nye regler vedtaget centralt, hvordan man skal kompenseres økonomisk, så Regeringen ikke laver gratis regninger til kommunerne. I mit job i Køge Kommune arbejdede jeg først med økonomistyring og var Vicekommunaldirektør. Noget af det, jeg synes var sjovt at arbejde med, var byudvikling. Jeg arbejdede tæt sammen med den tekniske direktør. Vi arbejdede sammen om “Køge Kyst-projektet (som også var et Realdania-projekt red.) og en kulturpulje. Alt i alt skabte vi en unik byudvikling, som har udviklet byen positivt. Mange taler stadig om den udvikling og de år. Men det tager lang tid at byudvikle. Vi forsøgte også at lave Køge Idrætsby, hvor vi ville fusionere Herfølge og Køge Boldklub, det lykkes, men stadion er ikke bygget endnu.”

“Jeg var senere seks år i Lyngby Taarbæk Kommune. Her er jeg særlig stolt af måden, vi fik udviklet en fremsynet strategi om Videnby 2020. Et samarbejde mellem DTU, virksomhederne og kommunen. Derudover fik vi set på byens potentiale, og fandt gode muligheder. Vi skabte vækst med en letbane og vækstmulighederne langs korridorerne var den rigtige satsning. Det var ekstremt spændende. Det skabte en positiv dynamik i byen med synlige forretninger, som f.eks. Microsoft i midtbyen, Novozymes på DTU og meget andet,” fortæller Tim.

Hvorfor så rejse fra Lyngby til Fredericia? 

“Det var slidsomt at arbejde i sådan en stilling. Man laver mange spændende ting, men også meget, der er ikke spændende. Sådan vil jeg sige det diplomatisk og neutralt. Efter seks ekstrem krævende år havde jeg brug for at genopfinde mig selv. Jeg kiggede mig selv i spejlet og tænkte på, hvad jeg brænder for i liv og arbejdsliv. Der var tre ting, som jeg havde passion for: En af dem var byudvikling, som jeg ikke havde arbejdet med på fuld tid, men det ville jeg gerne, for det havde virkelig været sjovt og jeg havde set nogle resultater, hvor fuldtidsbyudvikling ville være en drøm,” forklarer Tim og fortsætter:

“Jeg ville noget nyt – og så opstod der lige det job. Der stod ikke mit navn på stillingen, men jeg fik den og det er jeg glad for.”

Hvordan fik du så stillingen? 

“Jeg rejste til Fredericia en februardag, og tog en taxi rundt i byen, hvor jeg fik chaufføren til at fortælle om byen. Jeg havde helt ærligt ikke været i Fredericia, siden jeg var en meget ung dreng. Jeg havde set byen via et kort, og studeret udviklingsplanerne, men heraf kan man ikke gribe stemning og puls. Den gav taxichaufføren. Men han var ikke just positiv. Der var en udpræget negativ stemning i byen, men der stod jeg så på Syrekajen i Kanalbyen, som den hed dengang. Mens jeg stod der med vind i året – der var blæst og slud i luften, så skulle jeg forstille mig en frodig og voksende kanalby. Det var svært at se med en chillfaktor på -15 grader. Den kombination var lidt overvældende, men der var gode kræfter bag – Fredericia ville noget. Det var vigtigst for mig,” fortæller Tim og fortsætter:

“Bort set fra mandag aften, hvor der var skakaften, var Fredericia meget trist. Der var et overvældende antal spillehaller, pizzabarer og nærkiosker. Kombinationen af de ting var ikke god. Når man skal se på en bys udvikling, er spisesteder en god indikator for, hvordan byerne lever, hvordan hyggemaskinen kører rundt, og der var Fredericia noget underforsynet, og mine venner tog på Razz. Det har virkelig ændret sig. Fredericia har mange kulinariske sider i dag. Fredericia Teater kan tage en del af æren. Det er faktisk meget veldokumenteret, hvad der bliver lagt i restaurationsbranchen. Der er en anden stemning her. Det er en fantastisk byudvikling. Vi har haft en højkonjunktur og en god stabil udvikling i kommunen, som har givet meget, men det er den målrettede strategi, som giver resultaterne og et bedre image,” mener Tim.

“Fredericia viser, at et samlet byråd vil byen og handelslivet bakker op. Man har skabt stærke og slagkraftige organistioner, som for eksempel Business Fredericia og målrettede projekter. Det giver resultater. Turnarounds i byer tager 10, 15 og 20 år. Så det er godt gået. Strategisk arbejde tager tid. Når vi laver klimasikring i Kanalbyen, går kommunen med og laver nye brosten og belægning, husejerne bliver glade og renoverer deres huse. Det skaber en flot og dynamisk by. Min erfaring siger mig, at en god og langsigtet strategi giver resultaterne. Hertil skal man have vedholdenhed, stædighed og en god portion held. Eksempler herpå er DanmarkC og musicalsatsningen i byen. Kanalbyen er endnu et eksempel. Byen har været mange år undervejs, men så får man hul og det bliver synligt for alle. Mennesker flytter ind nu, selvom Finanskrisen og meget andet udsatte projekterne. Jeg gik rundt og spurgte folk, hvad de tænkte om Kanalbyen. De kaldte området for hemmelighedsfabrikken, ingen vidste noget. Der var plantekasser, men det var nødvendig med en kerneproduktion og sådan et selskab bag skal producere noget. Det gjorde vi så,” siger Tim og uddyber:

 

 

 

“Da den første spunsjern ramte jorden, skiftede stemningen i byen ret hurtigt. “De er gået igang – de mente det,” sagde man. Historien bliver nemmere at fortælle. Det var en ide, drøm og plan, som bliver ført ud i lyset. Det gør folk glade.”

Tænker du altid langsigtet? 

“Jeg har det lange lys på, når det gælder samarbejde og struktur. Tingene skal virke og sammen med erhvervslivet får vi skabt nogle resultater. Nu bliver Porthouse til, og den bygning som blev skabt i samarbejde med ADP og A. Enggaard. Bygningen er central for den videre udvikling. Den er værnet mod havn og by. Vi kunne ikke lave boliger, hvis vi ikke have det kontorhus. Det er god planlægning og sådan er det med mange projekter. Vi skal tænke frem og arbejde hårdt på vores planer.”

Hvis du tænker 10 år frem, hvordan ser Fredericia så ud?

“Godt spørgsmål! Så er teateret etableret i Kanalbyen i en version 3.0, og herunder alt det gode, som den etablering vil trække med sig. 1.0 var Musicalakademiet, 2.0 et teater i levende udvikling med succes og 3.0 – en stor enhed med uddannelser, erhverv, scenekunst. En masse bosætning og erhverv, der orienterer sig mod de kreative erhverv. Vi er nået langt. Bosætningen blomstrer. Vi har måske skabt 7-800 boliger med arbejdspladser til følge. Der vil stadig være byggefelter til salg, men vi har skabt et stærkt udgangspunkt. Der vil være et frodigt sejlerliv i centrum af Gammel Havn med 2-400 både i havnen. Kombinationen med sejlerliv, bosætning og teater vil skabe mere udvikling. Gothersgade Syd vil være bundet sammen med Kanalbyen. Det er jeg overbevidst om,” fortæller Tim Erling Andersen.

Og dig selv? 

“Jeg har fået Fredericia ind under huden. Jeg har svært ved at forstille mig andet end, at jeg er i nærheden af Fredericia, men jeg tænker ikke så meget over det,” siger Tim og fortæller videre om byudviklingen, som man virkelig mærker, at han brænder for. Vi når omkring kultur, økonomi, politik, C-byen, hoteller i byen, strategier og sammenbindningen mellem den nye og gamle bydel. Der er imidlertid to spørgsmål på falderebet:

Din yndlingsbog og skakbrikfarve? 

“Uha, jeg læser meget, men Johannes V. Jensens, Kongens Fald og de sorte brikker”.

Hvorfor de sorte? 

 

“Fordi jeg kan godt lide at spille underdog, og arbejde mig undertippet frem i spillet”, smiler Tim, som har meget at smile over. Den 8. september skal han giftes med sin kæreste Tina Blomstergren. Vi bestiller lidt mere kaffe og nyder en fredag i Fredericia.

Fakta:

Født i 1964 i Gentofte

Skole: Ulrikkenborg Skole

Gymnasie: Gentofte Statsskole

Cand. Polit København Universitet

To børn i alderen 24 og 21 år.

Bor i Riddergade med Tina

 

DEL