Ugens Kurt er nærmest vokset op med værktøj i hænderne. Han er søn af den berømte erhvervsmand, Helmuth Jacobsen, der gennem årtier stod i spidsen af Midtjysk Køleservice. Han voksede op med storesøster Eva og så elsker han livet. Ugens Kurt er Per Jacobsen.

Ugens Kurt blev født i 1977 på Fredericia Sygehus. Han er søn af Betty og Helmuth Jacobsen. Basen hed Erritsø og det gør den stadig.

“Jeg voksede op i Erritsø, hvor jeg havde en dejlig barndom sammen med min søster Eva. Det var en god og fri barndom, hvor vi lavede mange ting. Jeg blev hurtigt glad for at skrue i maskiner. Jeg fik faktisk min første Puch Maxi, da jeg var ni år,” fortæller Per Jacobsen og fortsætter:

“Jeg kørte endda rundt på min Puch Maxi på markerne bag firmaet. Det var livet. Jeg har altid været glad for mekanik, jeg var også med min far ude hos kunderne, da jeg var helt lille. Man kan godt sige, at jeg fik kølearbejdet ind i blodet. Jeg gik i skole på Erritsø Centralskole, hvilket var fint nok, men jeg havde det nok bedst, da jeg kom i lære hos Arne Nørgaard – min far er faktisk udlært under samme mester.”

“Det skal ikke forståes sådan, at min tid på Erritsø Centralskole var dårlig. Den var god, ifølge min lærer var jeg både klassens klovn og leder – på den gode måde. Mine skolekammerater var gode, og jeg taler stadig med nogle af dem – ikke så fast, men Facebook knytter os jo sammen. Jeg kom i øvrigt i lære i 1993 og var udlært i 1997,” lyder det fra kølemanden.

Kan du fortælle om din læretid?

“Det var god, meget alsidig vil jeg faktisk sige. Jeg arbejdede på et lille smedeværksted. Det betød, at jeg prøvede kræfter med næsten alt. Jeg er uddannet kleinsmed, men jeg fik også lært VVS- og maskin-arbejde. Når jeg husker tilbage på min læretid, så står det skarpt, at jeg eksempelvis svejsede bunde i byens skraldebiler. Det var ikke ret sjovt. Selvom man spulede og rengjorde bilerne inden svejsning, så husker jeg stadig den stank som direkte ækel,” siger Per og griner, inden han fortsætter:

“Jeg havde Charles som læremester – han var en hård banan. Det var kæft, trit og retning, men det var godt for mig. Jeg tror faktisk, at mange unge mennesker mangler denne del i dag. Det er sundt. Der var sgu en del respekt for for svendene dengang, og vi lærlinge skulle give den en ekstra skalle.”

Efter læretiden skulle Per Jacobsen lige arbejde 3-4 uger for sin far i Midtjysk Køleservice, fordi virksomheden havde ekstra travlt, men det blev til 18 år.

“Det var en god tid. Jeg havde det godt med at arbejde sammen med min far. Vi har aldrig haft problemer med at arbejde sammen. Vi har haft en gensidig respekt. Jeg ved, at mange har svært ved det, men vi havde det ikke,” siger Per og fortæller om en typisk arbejdsdag:

“Vi lavede meget butiks- og industrikøl. Nogle gange tog man af sted mandag morgen og kom hjem torsdag aften, men det var ikke altid lige let at være mesters søn. Når de andre fik fri om fredagen, måtte jeg arbejde”

I 2007 bliver Per Jacobsen far til sit første barn, og det var en stor oplevelse.

“Det var overvældende at blive far, vi fik to år senere barn nummer to, der i øvrigt havde voldsom kolik. Men børn er det største,” siger Per Jacobsen.

Arbejdet i familievirksomheden buldrede af sted og det var en dejlig tid. I ny og næ var der plads til badminton og firmabowling, men ellers kaldte familievirksomheden. Men familien kunne også holde fri.

“Vi var en familievirksomhed med stort F. Vi har dog været gode til at holde fri. Det kan godt være, at snakken faldt på arbejdsopgaver også, men det var naturligt, og vi har holdt mange ferier sammen. Mine forældre har et hus i Spanien, hvor vi hygger os sammen. Vi besøger stadig det hus. Typisk fire gange om året, så vi kommer ned i gear. Det kan også være en forlænget weekend om vinteren,” fortæller Per Jacobsen.

I december 2010 køber TREFOR Midtjysk Køleservice, men Per Jacobsen og faderen Helmuth fortsætter i forretningen.

“Vi arbejdede i firmaet i nogle år. Det var faktisk ganske okay, men desværre blev min far ramt af en række blodpropper i hjernen, så han stoppede først, og jeg stoppede så den 1. april 2016,” fortæller Per og fortsætter:

“Jeg startede i stedet op selv med PJ Køleservice. Det er spændende. Jeg startede fra bunden af, og var overbevidst om, at jeg skulle være mig selv, køre ud til bagermesteren, slagtermestermesteren og lignende mindre kunder, men i dag er vi fire montører. Efter tre måneder fik jeg den første mand, og i dag er der i alt seks mand i virksomheden, så det er gået stærkt. Der er nok at se til. Vi har alt lige fra de store industri til bådkøleskabet i Lystbådehavnen.”

“Vi er hovedsageligt baseret på industrien i dag, hvor vi har fået nogle tunge kunder som Skærbækværket, Statoil, vindmølleparker på Horns Rev og mange flere. På Horns Rev bliver vi fløjet ud med helikopter, og der er konkurrence om at komme derud,” fortæller Per og fortæller om de lokale kunder:

“Vi kommer, når kunderne ringer og hjælper. Vi arbejder også for Fredericia Shipping med skibskontainere. Vi udfører et PTI-tjek af dem, det er meget spændende.”

Hvad når du holder fri, hvad er så beskæftigelsen?

“Ud over, at vi er sammen i familien og gerne holder weekender og ferier sammen, så jeg som mange andre, blevet skilt, og lever i dag sammen med Heidi, som har en søn, så i alt er vi en familie på fem, hver anden uge og to hver anden. Basen er stadig i Erritsø,” siger Ugens Kurt og fortæller videre om interesserne:

“Jeg sejler og har et fritidshus, og så er jeg begyndt til mandeyoga. Men motorbåden og fritidshuset på Nordfyn trækker mest. I motorbåden føler jeg friheden og får følelsen af fritid ind i kroppen. Når man har mange timer om ugen som selvstændig, så er det nødvendigt, at der falder ro på i fritden. Det gør der hos mig, når man sejler ud af havnehullet med en kold øl i kopholderen. Jeg arbejder i en branche, hvor der er døgnvagt, så fritid er nødvendigt.”

“Vores børn går i dag på Erritsø Fællesskole – en på Krogsager og en på Højmosen. Min papsøn går i skole i Gram, så der venter 130 kilometer pr. gang, så det går der også noget tid med,” siger Per.

Hvad med din far, hvordan går det med ham?

“Han har det nogenlunde, han har været ramt af blodpropper, så vi ses så meget vi kan for at få noget kvalitetstid sammen. Familehygge er vigtigt, og børnene er meget glade for deres farmor og farfar.”

Hvordan ser du Fredericia i dag?

“Det er en spændende by, der ligger godt midt i det hele. Jeg bliver tit imponeret over, hvor mange køleanlæg, der er i byen. Vi laver mest lokale ting, så jeg har set ret mange køleanlæg i byen og ser generelt meget af byen. Mange henter måske mælken i Rema, men bagved er der meget mere; køleanlæg, fryserum – og mange andre maskiner, som vi skal servicere,” siger Per og fortsætter:

“Derudover ser jeg byen, når vi hos private installere med varmepumper. Der sker meget i byen for tiden.”

Og fremtiden?

“Jeg vil gerne leve godt, være rask og så har jeg en illusion om ikke at arbejde til, jeg bliver 70 år, men i stedet stoppe, når jeg bliver 58 år. Nu må vi se om det holder stik. Jeg går jo til mandeyoga, fordi jeg har ondt i ryggen. Min træner Chris Vejlegaard sagde, at han lavede yoga for tykke mænd,” svarer Per og griner inden han slutter:

“Men det er faktisk overraskende godt. Jeg var til det i går. Men i forhold til fremtiden, så har Heidi og jeg en klar plan om, at vi skal flytte til Spanien, nyde livet dernede og måske handle lidt biler. Det har altid været min interesse, men jeg har ikke fået gjort noget ud af det. Det kunne jeg måske dyrke der. Det er fremtiden og drømmen.

Skriv et svar