Forside FHK Ugens Kurt: Mads Secher-Kiib

Ugens Kurt: Mads Secher-Kiib

DEL
Mads Kiib
Ugens Kurt. Mads Secher-Kiib. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

FHK spiller i dag første Ligakamp siden 2011, og en af dem der var med dengang er Mads Secher-Kiib, der stadig har noget med FHK at gøre den i dag. Læs i denne udgave af Ugens Kurt om Kiibs tid som håndboldspiller, der blandt andet bød på alternative forhold i Østtyskland, og om forelskelsen af Fredericia som by.

Fredericia er kendt som en håndboldbastion, og man kan mærke summen af håndbold i byens puls, og snakken kommer for alvor til at gå, når FHK senere i dag gør comeback i Håndboldligaen efter otte års fravær.

Ind ad døren på Kurt’s Kaffebar kommer en af spillerne fra sidst FHK var i Ligaen, Mads Secher-Kiib, der er 42 år. Meget passende var daværende direktør i klubben, Fredericia AVISENs chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen, også på kaffebaren, det samme var bagermester Bjarne Wetche, der også er en stor håndboldfanatiker.

Mads og jeg fortrak til den bagerste del af kaffebaren, hvor vi satte os ved et bord og startede med at få det faktuelle på plads. Mads er gift med Helle på tiende år, og sammen har de tre børn, som de bor med på Lupinvej.

Til dagligt er Mads skolelærer på Erritsø Fællesskole Afd. Bygaden, og udover det blev Mads i foråret ansat som træner- og talentansvarlig for U15 og U17-pigerne i FHK.

Det har dog ikke altid ligget i kortene, at Mads skulle bosætte sig i Fredericia og arbejde i byen, da han er født i Aalborg, hvor han nød skolegangen, som ikke var som vi kender den i dag.

“Det var helt anderledes, væsentlige færre lektier, og færre timer,” siger Mads og indskyder, at der derfor var god tid til at passe forskellige fritidsinteresser:

“Vi var sammen med kammeraterne og legede med hinanden. Jeg spillede fodbold, håndbold, tennis og havde et fritidsjob,” fortæller Mads og fortsætter:

“Vi var den første årgang som startede som 5/6-årig i Nøvling, hvor vi spillede på tremandsmål.”

Hvordan var det at være knægt dengang?

“Vi var altid i gang. Vi sad ikke og spillede på alt muligt. Der var mulighed for at lege og forældrene var ikke altid obs,” siger Mads og smiler.

Hvordan var det at have det sådan lidt løssluppent?

“Det var fint, og det var ikke sådan, at vi var udfordrende overfor vores forældre, som vi fik frie hænder af. Vi behøvede ikke at sige, hvor vi var henne, men vi havde tidspunkter som vi skulle være hjemme på,” siger Mads.

Efter endt Folkeskole tog Mads en HF i Aalborg, hvorefter han var i et smedefirma, inden han skulle i militæret og aftjene værnepligt. Da værnepligten var aftjent, kom Mads i lære som jord- og betonarbejder, men samtidig var der fuld gang i håndboldkarrieren.

“Vi spillede i U16- og U18-divisionen, hvor vi klarede os fint. Jeg spillede blandt andet på hold med Thomas Klitgaard, som jeg er barndomskammerater med,” siger Mads.

Mads’ håndboldeventyr

Der var ikke noget, der hed AaB eller Aalborg Håndbold. Mads spillede derfor for Vadum, og den licens har Aalborg den dag i dag overtaget.

Debutten i Ligaen for Mads kom i 1996, og det var ikke mod hvilket som helst hold.

“Jeg kan huske, at min første kamp var i Gudme mod Nikolaj Jacobsen og andre jeg havde set i tv. Jeg fik at vide, at jeg skulle starte inde fem minutter før kampen startede, så jeg blev lidt nervøs. Vi tabte kampen, men jeg gjorde det okay,” husker Mads.

Efter nogle år med Vadum blev det mere professionelt, da AaB kom ind og overtog licensen.

“Det kom spillere udefra som Børge Lund og Håvard Tvedten. Jeg havde selv en fast plads som venstre back og playmaker. Jeg var kommet på det, der dengang hed B-landsholdet og var med til nogle samlinger, men jeg havde brug for at prøve noget andet, og efter vi kom i DM-semifinalen i min sidste sæson skiftede jeg klub,” siger Mads og fortsætter:

“Jeg skiftede til 3. Bundesligaklubben HS Bayd Neustadt, som ligger i Østtyskland. Efter en sæson skiftede jeg til Ludwigsburg, som ligger nord for Stuttgart, og spillede 2. Bundesliga der i en sæson, hvor vi endte i subtoppen af tabellen. I den efterfølgende sæson havde jeg en aftale med Wacker Thun fra Schweiz, men deres marketingschef, som jeg havde talt med, døde af sygdom. Vi var ellers enige om, hvad der skulle ske, men jeg endte med at stå midt i maj uden en kontrakt. Jeg kontaktede derfor agent Mads Winther, og efter fire-fem dage fik han en aftale i stand med FHK, der lige havde fået Simon Krogh skulderopereret.”

Hvordan var tiden i Tyskland?

“Jeg var vant til “luksus”, da vi havde gode forhold i Danmark. Når vi var på udebane i Tyskland, var det virkelig udebane. Det var mærkelige forhold forstået på den måde, at vi fik det bagerste omklædningsrum, der ikke var særlig godt og det var virkelig udebanedommere. Det lærte vi meget af, men det var to fede år som håndboldspiller med oplevelser, som jeg ikke ville være foruden,” siger Mads.

Tiden i Fredericia

Mads skiftede til FHK i sommeren 2005, hvor Helle og ham bosatte sig i en lejlighed i Danmarksgade, inden den blev skiftet ud med deres nuværende hus efter et par år.

I Mads’ første sæson i FHK var den karismatiske københavner, Mik Hagenbo, hentet ind som træner, og det var en speciel oplevelse.

“Jeg kunne huske Mik fra stævner, som vi havde været til. Han sagde tingene på hans måde. Han er en god karakter i dansk håndbold, som havde skæve vinkler på tingene. Der var mange ting, som man kunne lære af ham, men også noget hvor man tænkte “hvorfor laver vi det her?”,” forklarer Mads og kommer ind på specielle oplevelser:

“Når der var nogen i hallen, som larmede på tilskuerpladserne under træningen, fik de at vide de skulle stoppe prompte,” siger Mads.

Mik Hagenbo blev dog hurtigt fortid i FHK. Han blev fyret i foråret 2006, da FHK var i overhængende fare for at rykke ud og i stedet blev klubkoryfæet Nick Rasmussen ansat.

“Vi vandt over Skjern efter at have været bagud hele kampen, og så overlevede vi på udebane mod Nordsjælland. Det var midt i mine eksaminer, så der var pres på,” husker Mads.

Da Mads kom til FHK, var der en del Fredericia-drenge, der kendte hinanden på holdet, hvor der af samme årsag var opstået forskellige grupperinger.

“Det har været en udfordring at finde sammen som en samlet trup under forskellige trænere. Det lykkedes aldrig helt, selvom vi præsterede fint til tider og vandt nogle gode kampe,” siger Mads.

Mads’ bedste minder fra FHK

Mads Kiib spillede Ligahåndbold i FHK fra 2005 og frem til nedrykningen i 2011, og fra tiden i klubben har Mads flere minder, der er klare på nethinden.

“Der er pokalsemifinalen på udebane mod Kolding, hvor vi selv mener, at vi blev snydt for en finale. Der var også en hjemmekamp mod Kolding, hvor jeg selv lavede det afgørende mål foran 2.300 tilskuere i hallen. Det håber jeg, at de unge får lov at opleve i dag” siger Mads, der også gerne tog en tørn i den røde trøje i åbningskampen i dag mod GOG:

“Kunne jeg bare få fem minutter i manegen ville det være sjovt, fordi det er det fedeste. Jeg ville gerne have spillet længere tid end jeg gjorde,” siger Mads.

En del af det at spille i FHK er opbakningen, og fra dag et vandt Mads HK Ultras’ hjerter og fik tilnavnet “Mads Missil” med henvisning til signaturafslutning med underhånden, som han fyrede af med hårdt kraft.

“Ultras er sindssygt fede, og er det stadig. Jeg er glad for, at jeg blev taget sådan imod som blev, og det blev da også til opkald om natten, når de var i byen,” siger Mads og griner.

Tonen blev igen alvorlig. Mads nævnte selv, at han gerne ville have fortsat sin aktive karriere, som endte brat med en drilsk skade.

“De sidste to år af min aktive karriere var ikke sjove, hverken sportsligt eller personligt,” konstaterer Kiib, der forsøgte at bidrage på banen på trods af smerter, som gjorde, at han indstillede karrieren efter FHK’s konkurs i foråret 2012.

Og netop konkursen var heller ikke en sjov tid for Mads.

“Dengang jeg stod i det synes jeg, at det var mærkeligt. Vi havde ikke præsteret, da vi rykkede ned, og havde derfor ikke leveret, det forventede. En konkurs er en kurs, og det kunne man også mærke hos fx GOG. Jeg kan godt se det på en anden måde nu end dengang,” forklarer Mads.

FHK er blevet Mads’ klub

Efter FHK gik konkurs, og blev tvangsnedrykket til Jyllandsserien havde Mads enkelte kampe på klubbens bedste hold i genopbygningsfasen, og det var noget, som var en sjov oplevelse.

“Jeg havde haft nogle af knægtene, da jeg var U18-træner og det var fedt, at der var en ildsjæl som Frank Lagoni, der trænede os og tog ansvar. Siden kom Ole Bruun Andersen til og tog det til et nyt niveau,” siger Mads, der i en periode efterfølgende prøvede sig af i klubber som Ejby og Kolding HK som træner:

“Det var godt for mig at komme lidt væk og få noget erfaring. Det gav noget til mig som træner, og det har gjort noget godt for mig, mens jeg har fulgt med på sidelinjen,” siger Mads, som i foråret igen blev ansat i FHK som træner og denne gang i en rolle som træner- og talentansvarlig for U15 og U17-pigerne.

“Jeg håber, at vi kan opbygge et tilbud for drenge og piger, hvor vi vil være store for både drenge og piger,” siger Mads, der trods fødslen i Aalborg har fået FHK ind under huden:

“FHK er min klub, og det har dét været i mange år nu. Det er den klub, jeg har været i længst tid,” siger Mads og kommer ind på hvad FHK har betydet for ham:

“En hel masse gode oplevelser, og en masse godt netværk og op- og nedture, som har betydet en masse for mig og min familie.”

Den nye tid i Ligaen

Selv har Mads ikke noget med Ligaholdet at gøre, men han kommer til at være at finde til så mange kampe som muligt.

“Jeg håber virkelig, at man overlever det første år i ligaen, for det er om noget det sværeste. Jeg håber, at man prioriterer at bibeholde talentarbejdet som man har gang i. Det er dejligt at se de unge knægte, der er med og som har været der i lang tid, og så har det været nødvendigt at hive lidt profiler til udefra,” siger Mads og kommer med en spådom om sæsonen:

“De øverste seks hold i Ligaen bliver svære at matche, men vi får at se mod GOG, hvad holdet kan. Det er et hold, der bliver svære at slå, og man skal huske at slå de rigtige hold,” siger Mads.

Mads har selv mærket suset fra tilskuerne i thansen Arena, og det er noget af det han håber kommer til at bære FHK igennem sæsonen.

“Jeg håber, at de tilskuere der kommer, kommer for at bære holdet fremad, selvom der kommer dårlige perioder. Jeg vil gerne opfordre til, at de mennesker der kommer, til at hjælpe holdet på banen i alle faser af spillet. Jeg ved, at Ultras er der, men jeg håber hele arenaen er med. Det kan gøre forskellen, hvis en fyldt arena lægger pres på,” forklarer han.

Det civile job og fremtiden

Mads læste i starten af sin periode i FHK til lærer, og det er et job som han stadig besidder i dag, hvor han er ansat på Erritsø Fællesskole, Afd. Bygaden.

“Det er en god og alsidig arbejdplads, hvor jeg har fået mange forskellige funktioner,” siger Mads, der ikke umiddelbart har andre fremtidsplaner:

“Jeg har det rigtig godt på skolen, og jeg tror, at jeg bliver i skoleverdenen i resten af min erhvervskarriere,” fortæller Mads.

Når Mads har fri, og ikke tilbringer tiden i FHK-regi, er der ikke mange timer tilbage af ugen, men de der er bliver brugt aktivt.

“Jeg prøver at holde mig i form så godt jeg kan med cykel, løb, styrketræning og så spiller jeg lidt golf med Jesper Traberg,” siger Mads, der i sommerferien gjorde et kortvarigt comeback på håndboldbanen:

“Vi har prøvet at starte et gammelmandshold under DGI og var til et enkelt stævne. Vi var Jan “Tromle” Nielsen, Lars “Luffe” Knudsen, Peter Nielsen, Anders Horsbøl og jeg. Det var rigtigt skægt,” siger Mads.

Blev forelsket i Fredericia

Mads har boet i Fredericia siden 2005, og han har ikke i sinde at forlade byen.

“Til at starte med lavede jeg en to-årig tale med FHK. Allerede inden jeg drog til Tyskland havde jeg faktisk talt med Thomas Larsen om at skifte til FHK. Da jeg så kom i 2005 fandt jeg ud af, at Fredericia er en god by, hvor der siden er sket meget og man kan tydeligt mærke den udvikling som byen er i,” siger Mads og sammenligninger byen fra 2005 med den dag i dag:

“Det er helt anderledes. Der var ét sted, man kunne spise, da vi flyttede her til, og det var et pizzaria. Der var ikke et øje i gaden heller,” siger Mads og slutter:

“Nu er der altid mennesker, og der er sket meget. Vi kan godt lide at komme herinde i byen, og så elsker vi også stranden, vandet og skoven.”

Det blev ikke helt til 2×30 minutters snak med Mads, men mindre kan også gøre det. Vi ser i stedet frem mod aftenens ligapremiere mellem FHK og GOG, og hvem ved, måske sidder vi om otte år og taler med en af aftenens FHK-stjerner til en udgave af Ugens Kurt.

https://www.facebook.com/menyfredericia/


DEL