Han er gift, 41 år gammel og har tre børn. Han er født i Aarhus, men tilbage i 2002 kørte toget ikke længere end til Fredericia pga. kærlighed. Siden har han boet i Fæstningsbyen, hvor han er formand for EGIF Fodbold. Ugens Kurt er Mads Hansen.

Kulden er kommet, men så er der ikke noget bedre end en god varm kop kaffe at få varmen på. Sådan en sad Mads allerede klar med ved højbordet, da jeg gjorde min entré på Kurt’s Kaffebar et minut i mødetid. Da jeg kom ind var det min tur til at få den klassiske sorte mokka, og det lunede efter gåturen, der ellers ikke tog mere end to minutter.

Til dagligt bor Mads i Erritsø med sin kone og tre drenge på 10, 14 og 15 år, men Mads’ opvækst startede ikke i 7000 Fredericia, men derimod i Aarhus.

»Min far og mor blev skilt, da jeg var to år gammel. I fem års alderen flyttede min mor til Horsens-området, hvor hun fandt min Stedfar, og omkring konfirmationsalderen flyttede vi til Vejle-egnen. De har en campingplads nord for Vejle Fjord, og har haft en stor i Vestjylland. Min tvillingebror og jeg har derfor været vant til at arbejde hjemmefra med at stå i kiosken og lignende ting. Som 13-årig ville vi have flere lommepenge, så måtte vi selv finde vores job,« siger Mads Hansen.

Hvordan var skoletiden?

»Den var præget af, at min mor ville dygtiggøre os. Hun holdt os til ilden og sørgede for, at vi gjorde en indsats. Jeg ville være bygningskonstruktør, så jeg endte med at tage en mureruddannelse som min stedfar, og blev udlært,« siger Mads Hansen.

Hvordan var det at komme ud og arbejde?

»Det var nemmere. Man blev hurtigt afhængig af at have penge, fordi man tjener flere penge i forhold til SU. Min tvillingebror gik på handelsskolen, og der misunder jeg lidt, at jeg ikke gjorde noget mere ved min skolegang,« siger Mads Hansen, der til gengæld forsøger at præge sine børn skolemæssigt:

»Det gør jeg rigtig meget i. Vi spørger ind til det, og har fantastiske snakke ved bordet. Min store søn har fået et eller andet med Samfundsfag, og det er fedt. Vi taler om Donald Trump, mink og andre ting. Læringssansen er der, og vi skal bare huske at bede dem om at komme igang,« siger Mads Hansen.

Mads Hansen er som nævnt i indledningen særdeles aktiv i EGIF Fodbold, og fodbold var også noget han gjorde sig i som barn.

»Jeg har spillet fodbold i ungdomsårene, og for lang tid tilbage spillede jeg basket. Vi blev Amtsmestre, og dengang cyklede jeg 12 kilometer frem og tilbage for at komme til Oksbøl, så vi var varme, når vi kom til træningen. I ungdomsårene brugte jeg også en del tid på selvforsvar, og jeg endte med at blive instruktør,« siger Mads Hansen.

Tiden i lære havde Mads hos Ove Larsen A/S, som er en af de mest kendte tømrerfirmaer. Når en villa sælges står der, at det er et Ove Larsen-hus, fortæller Mads.

»Det gjorde, at jeg er en praktisk gris engang imellem. Jeg er faldet lidt af på den der med istandsættelse derhjemme. Jeg synes, at det er sjovere at lave noget ude. For 15 år siden fik jeg en arbejdsskade som murer, og det gjorde, at jeg begyndte på lager og “plukkede” der,« siger Mads.

Men hvordan havnede Mads i Fredericia? Det viste sig, at det skete til en 25 års fødselsdag i Herslev Forsamlingshus tilbage i 2002.

»Jeg var lige startet i Forsvaret dengang. En sød dame kiggede på mig ved bordet til festen, og jeg troede, at jeg havde noget i mundvigen, ,men aftenen gik og vi kyssede lidt. Vi blev enige om, at ses i næste weekend. I stedet for hjem til Vejle, så kørte toget for mig ikke længere end til Fredericia, og så har jeg været sammen med hende lige siden,« siger Mads, der især hæfter sig ved, at hans kone kan holde ham nede på jorden og ikke have så meget krudt i bag enden:

»Det synes jeg, at hun er lykkedes med. Hun bad mig stoppe lidt op, og tage den med ro. Jeg vil dog ikke sige, at jeg er blevet mere kedelig i løbet af årene, men jeg tænker mere over tingene, hvilket jeg ikke gjorde førhen,« fortæller Mads, der sammen med konen købte hus i Erritsø i 2006:

»Det er helt perfekt i Erritsø, hvor skolen ligger tæt på, der er gode indkøbsmuligheder og hallen er tæt på, der er mulighed for at gå en tur i skoven og gå til stranden. Vi er også tæt på motorvejen så man kan komme nemt til og fra,« siger Mads.

Hvornår kom EGIF ind i billedet?

»Lige siden min søn startede på børne- og voksenholdet i EGIF. Jeg var med til træningen, og kunne derfor ligeså godt være træner, og det blev jeg så sammen med to andre,« siger Mads, der efterfølgende oplevede, at det tog fat:

»Jeg uddannede mig med kurser og kom i børne- og ungevalget for at være engageret i min søns klub. Jeg synes, at jeg havde kapacitet at byde ind med og har været i andre foreninger. For fem år siden kom jeg i bestyrelsen, først suppleant og siden som fuldbyrdigt medlem, så næstformand og siden formand,« siger Mads og fortsætter:

»Jeg kan godt lide at have fingren på pulsen. Det er nogen sjove beslutniger, der kommer i ny og næ. Der er mange ting at tage stilling til. Det er ikke som i gamle dage, hvor man bare dukker op og ting og sager, men derimod er der meget involvering. Både politisk, økonomisk og hvilken strategi vi skal have. Foreningen er som et lille firma, hvor jeg er chefen, men den vigtigste ting er, at alle har det godt her,« siger Mads, der godt kunne ønske sig, at han nogen gangog nu e kunne komme i EGIF som almindelige forælder:

»Min søn Lukas spiller stadig, og jeg prøver på at komme der som forælder, men så sker der forskellige ting, der gør, at jeg alligevel skal forholde mig til ting som formand,« siger Mads og kommer ind på, hvor lang tid han bruger på arbejdet med EGIF Fodbold:

»Det kan blive til 10-20 timer, men det springer meget alt efter hvad der sker. Nogen dage kræver store beslutninger, og nu er vi igang med nye faciliteter omkring kunstgræsbanen, og det kræver en del tid. Så er der også ting som hjemmesiden og de sociale medier, men jeg skal generelt blive bedre til at uddelegere opgaverne,« siger Mads og kommer ind på, hvordan Covid-19 har sat sit præg på EGIF Fodbold:

»I foråret plejer vi at have stor medlemstilgang, men det har vi ikke haft i år. Der er det ikke nemt, hvordan vi skal agere.«

Meget af Mads’ tid går med arbejde og formandsposten i EGIF Fodbold, men når der er tid til det, så har han også andre interesserer.

»Jeg kan godt lide at slappe af om aftenen og tale med mine kammerater og spille computer. Sådan slapper jeg bedst af, og det er måske lidt paradoksalt i forhold til, at jeg sidder ved skærmen til dagligt og arbejder,« siger Mads og kommer ind på, hvad der spilles på computeren:

»Generelt set strategi og skydespil. Jeg elsker også at mødes med kammeraterne til et brætspil. Vi er også fem, der tager til rockkoncerter sammen og det har vi gjort i e 7-8 år. Med coronasituationen kommer vi ikke nogen steder, og vi indbetaler løbende på kontoer, og måske kan vi tage til udlandet næste gang for de penge vi har,« siger Mads.

Apropos musik, så er Mads Hansen også fast deltager på Jelling Musikfestival siden 1997.

»Det er stadig de samme som jeg er sammen med der. Den ene gang om året ved konen godt, at jeg skal afsted. Vi har rendt rundt i julemandsdragter der de sidste 20 år, og vi har en campingvogn, der er malet blå og malet med Juletuborg alle steder. Folk ved derfor, hvem vi er,« siger Mads med et smil.

Hvad byder fremtiden på?

»Forhåbentligt mere tid med børnene og konen, det synes jeg de fortjener. Jeg har været lidt fraværende, men jeg har været omkring min ældste og nu min yngstes fodbold. Min midterste skal have være mere opmærksom og det skal konen også have. Jeg vil også være bedre til at sætte huset i stand,« siger Mads, der som beboer i Erritsø glæder sig over investeringen omkring Erritsø Idrætscenter:

»Erritsø fortjener noget til de unge mennesker, der skal være mulighed for at udfolde sig og jeg synes det er rigtig godt, at der sker noget ved hallen så man har steder at tage hen. Det kunne også være fedt med en skaterbane på sigt,« slutter Ugens Kurt, Mads Hansen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer