Ugens Kurt voksede op i 7000 Taulov. Kærligheden til hjemstavnen og købmandskabsskabet i blodet har gjort hende til en af områdets mest spændende erhvervsfolk med en familiedrevet forretning, der spirer i disse år. Ugens Kurt er Luise Sejrup.

Luise Sejrup kom til verden i 1984 på Fredericia Sygehus. Hun voksede op Taulov, hvor barndommen var lokal, tryg og dejlig.

“Jeg havde to forældre med faste jobs, og det at vokse op i et lille lokalsamfund var noget af det bedste. Vi boede på vej med dem, vi gik i skole med, og de relationer, vi fik, har vi stadig den dag i dag,” fortæller Luise og fortsætter:

“Min søster Karina og jeg, havde det virkelig godt. Vores forældre kom oprindeligt ikke fra Taulov, men i dag bor mange af vores familierelationer omkring os – så mange, at jeg tænker, at vi bliver mindst 90 mennesker den dag, min søn Joachim skal konfirmeres.”

Luise drikker af sin cafe latte, som baristaen Emil fra Kurt’s Kaffebar lige har lavet. Luise smiler over de mange fætre og kusiner i Taulov, men man kan også høre på hende, at det betyder noget for hende at have familie og venner tæt på.

Hvad med skolegangen?

“Min skolegang på Taulov Skole var helt normal, og nok lidt let. Vi mødte ikke de samme krav som i dag. Jeg synes aldrig, at jeg sad med lektierne efter skole, vi lavede dem på skolen, og jeg havde ikke svært ved dem. I dag er der et hav af krav og test. Jeg havde nogle gode lærere og mange gode klassekammerater, hvor de fleste stadig bor i Taulov. Det er nok lidt indspist, men igen også trygt, dejligt og rart. Det er en kontrast til, når vi hos Molly & My er på modemesse i København, hvor vi møder alt fra leverandører til modefolk, bor på hoteller og køber ind,” fortæller erhvervskvinden.

Håndbold, badminton og hestpige sammen med søsteren var blandt fritidsinteresseren, men det var dansen, der for alvor fangende Luise.

“Jeg har faktisk altid dyrket noget, og det har været sjovt, særligt dansen. Jeg gik til showdans i Kolding, og det var bare sagen. Vi havde et godt sammenhold og optrådte meget, f.eks. i Kolding by, KIF og adskillige andre lokationer. Det var kun på hobbyplan, men vi havde mange store oplevelser, som f.eks. Bundesligahåndbold i Flensborg foran 6000 tilskuere. Det var tre minutter i en pause, hvor hjemmeholdet Flensburg Handewitt spillede, og så ud igen, men det var sjovt og sammenholdet gjorde det magisk,” siger Luise.

Efter niende klasse på Taulov Skole valgte Luise den tre-årige HHX på Handelsskolen i Fredericia.

“Jeg vidste, at jeg skulle have en gymnasial uddannelse, men ikke hvilken, så jeg valgte HHX. Jeg blev imidlertid lidt skoletræt til sidst, hvorfor jeg måtte op i fuld pensum – for meget fravær var årsagen, men det gik godt alligevel, jeg kløede på og tog konsekvensen. Det var min egen skyld, at det endte sådan,” fortæller hun og uddyber:

“Jeg tror, at når man går direkte fra niende og videre til et sted i livet, hvor man ikke rigtig har nogen plan, og vidste, hvad man skulle bagefter, så går man nogle gange i stå. Jeg havde ikke en klar ide. Vi festede da lidt i min handelsskoleklasse, men det var ikke årsagen til mit fravær. Jeg kørte grundlæggende træt i lektier. Jeg skulle nok have taget et år i 10’ende for at komme ned i gear. Jeg synes, at det er godt at have et mål med sine projekter, og det manglede jeg.”

Efter HHX arbejdede Luise Sejrup i sin fars købsmandsforretning i Christiansfeld, og det var sagen at møde kunder og knokle på.

“Det var et godt år for mig, hvor jeg sad ved kassen i supermarkedet. Efter det år tog jeg mig sammen skolemæssigt og søgte ind på Syddansk Universitet i Odense for at læse logopædi (talepædagog red.). Jeg var der i 2,5 år, inden jeg droppede ud efter en praktikperiode. Det var nok for pædagogiske til mig. Uddannelsen var vildt spændende, men praktikken åbnede mine øjne for, at det ikke var mig. Jeg manglede faktisk kun at færdiggøre bacheloropgaven. Jeg rejste i stedet tilbage til købmandsforretningen, hvor jeg efter samtale med min far tog en butiksuddannelse. Efter endt uddannelse kom jeg til at sidde på kontoret med arbejdsopgaver i administration, løn og bogføring,” fortæller Luise.

I slutnullerne sælger forældrene forretningen, og Luise skal finde på noget andet. Det blev biomedicin.

“Jeg ville prøve noget andet, og det gjorde jeg så. Jeg valgte at læse biomedicin, hvilket bare for at blive optaget var krævende. Jeg manglede nemlig fysik, kemi og matematik på A-niveau. Jeg tog kurserne henover fem sommeruger. Det var en rejse fra C- til A-niveau. Det bragte mig til Kongens Lyngby, Odense og en aftenskole i Kolding, men det gik ret godt karaktermæssigt, men det var sindsyg hårdt,” siger Ugens Kurt og fortæller videre.

“Når man sætter sig et mål, så vil man det. Jeg læste biomedicin i 1,5 år, og så blev jeg gravid med Joachim. Da jeg skulle retur, stod der fjerde semester på kalenderen. Faget krævede mange timer fysisk i Odense. Det er ikke som andre fag, hvor man kan læse hjemmefra. Det var meget tid i laboratoriet. Afstanden og det faktum passede ikke for mig, da jeg havde fået en lille dreng.”

Hvad gjorde du så?

“Min søster læste til socialrådgiver , og jeg synes, at det lød interessant, så jeg startede på uddannelsen i Odense, og efter 3,5 år havde jeg fuldført. De sidste to år havde jeg faktisk også fuldtidsarbejde på Jobcentret i Middelfart.”

Det var noget af et karriereskifte, hvordan var det?

“Det var virkelig fedt, jeg havde gode kolleger, og så er beskæftigelsesloven interessant og spændende med de faktorer og aspekter i jobbet, der går på hvordan man hjælper mennesker i job, som det jeg brændte for. Det var virkelig et fedt job. Mange tænker om mennesker, der er ansat i kommunen, at de er dømt til kaffe hele tiden, men det er ikke et kaffeslabberasparadis. Der er vanvittig travlt, og det er et krævende arbejde, hvor det forventes, at du hjælper med at flytte mennesker til nye jobs. Du skal præstere dag efter dag. Men det er det hele værd,” siger Luise.

Og så blev du selvstændig?

“Ja, vi startede Molly & My i september 2015, fordi vi godt kunne lide købsmandslivet. Vi har altid nydt min fars forretning. Det hele omkring denne var interessant, særligt interaktionen med kunderne. Så vi ville retur til den verden. Vi ville gerne starte op uden den store risiko. Vi startede derfor ved siden af vores jobs. En webshop var en oplagt mulighed, og vi kunne implementere mange af de gode aspekter af købmandslivet til onlineuniverset”, siger Luise og fortsætter:

“Jeg havde stadig jobbet som socialrådgiver i to år, inden jeg som den første blev fuldtidsansat. Jeg sagde faktisk kun op, fordi vi ved siden af Molly & My startede et bogholderifirma, hvor vi arbejdede og arbejder med eksterne kunder. På den måde kunne vi dele lønnen mellem de to selskaber, holde risikoen nede, og arbejde målrettet videre på vores drømme. Tre måneder efter min ansættelse ansatte vi vores første medarbejder, og så gik det stærkt. I efteråret 2018 blev min søster Karina ansat og i dag er vi 12 faste medarbejdere i Molly & My, samt to i bogholderifirmaet.”

Hvordan er det at være iværksætter?

“Det er godt men hårdt. Vi er dog på en spændende rejse. Vi har ikke haft en pose penge fra en investor, alt er vores egne reinvesteringer. Det har også været planen fra start, at vi ville bruge vores egne midler. Vi havde dog ikke en million at putte ind i projektet, så vi har knoklet på,” svarer Luise, inden jeg spørger til interessen fra opkøbere.

“Vi har fået et par henvendelser over årene, men vi er ikke gået videre. Når jeg tænker tilbage, er det gået stærkt. Det føles som i går, at vi gik i banken med en plan, der omhandlede, at vi ville gå på deltid fra vores daværende arbejde efter fem år. Nu arbejder vi fuldtid, og der er ikke gået fem år. Det er ikke helt gået op for os. Vi talte også om, at det kunne være fedt at få Puma og Hummel i vores sortiment, så fik vi det, og det var fedt, men så var det også bare videre. Rejsen fortsætter hele tiden, og vi glemmer nok at stoppe op og se på, hvad vi har bedrevet. Vi er meget ydmyge omkring vores arbejde, hvilket vi får ros for af vores kunder, samarbejdspartnere og leverandører,” fortæller Luise.

Hvad med jeres forretning i dag, kører det?

“Ja, det går godt, men igen må jeg sige, at det er ikke gået 100 procent op for os, hvad vi har drevet det til. Vi holder os som sagt nede på jorden – det er en af vores grundlæggende værdier. Vi skal være 1 til 1 med vores kunder, det har vi arvet fra vores far. I hans butik kendte vi også Fru Hansen på hjørnet, der skulle købe oksefars. I webhandlen bruger vi denne DNA, når vi laver alt fra markedsføring til ordrebekræftelser. Vi tager kunderne med på rejsen og vores kommunikation på de sociale medier er uformel og på ingen måde højttidlig,” siger Luise.

Hvad er drømmen nu?

“Vi føler, at vi først lige er gået i gang, og kan på ingen måde forstå, at der er gået fire år. Vi har stadig vildt mange ideer og rådgiverne i vores firma, tænker og siger tit, at vi skal slappe af. Måske bliver én ud 10 ideer til noget, så vi er på ingen måde færdige. I 2019 lancerede vi også vores eget smykkemærke, som vi vil gøre meget mere ud af. Det er med til at gøre Molly & My unik,” siger Luise og fortsætter:

“Det slider at være iværksætter, så mennesket i rejsen skal være med, men det er vi. Når man har børn samtidig, så er det også vigtigt, at familie, venner og netværk hjælper til, og det har de gjort. Men livsstilen som selvstændig kender vi. Vores far arbejdede også sådan, så det er naturligt for os. I Molly & My har vi desuden ansat familie, så det er den måde, vi er sammen på. Vi får måske en frokost og hygger os med det. Ellers er livet min søn, familie og venner. Hobbyen er Molly & My, så når jeg arbejder tre timer efter, at min søn er puttet er det ikke en straf, men derimod noget jeg synes er sjovt og spændende. “

Hvordan er Taulov i dag?

“Fantastisk! Jeg kan huske, da jeg mødte min nuværende mand, var det første jeg sagde: Jeg har en søn på to år, og vi bor i Taulov! Vi skal aldrig flytte,” siger Luise og griner, inden hun slutter:

“Det var et ultimatum. Jeg vil bo i Taulov, tæt på netværk, familie og venner. Jeg vil give min søn den samme trygge opvækst, som jeg fik. Folkeskolekammeraterne skal være livskammerater, og sådan hænger det sammen i Taulov og Skærbæk. Jeg ser også, at mange kammerater flytter tilbage, køber grund eller finder huse i området, det er fantastisk.”

https://www.billet.dk/dizzy-mizz-lizzy#tour

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her