Han har altid et smil på læben, men han er en mand som man kan slå sig på. Til dagligt morer han sig med børnene i SFO’en på Ullerup Bæk Skolen afd. Skjoldborgsvej. Ugens Kurt er formanden for Fredericia Judo- og Ju-jutsu Klub, Lasse Weimar.

Vi har at gøre med en travl mand. For et par uger siden kulminerede længere tids planlægning for Fredericia Judo- og Ju-jutsu Klub, da klubben afholdt DM i judo og det var en ordentlig mundfuld, der ikke kunne have ladet sig gøre uden mange frivillige ildsjæle.

Men selvom DM nu er veloverstået og afviklet for første gang i Fredericia sidsen 60’erne, så ligger Lasse ikke på den lade side. Han har stadig travlt med judosæsonen, og vi fik lov til at bruge noget af hans eneste halvanden time, som han havde ledig, i løbet af ugen.

Lasse sad allerede klar på Kurt’s Kaffebar, da jeg ankom, og efter at have bestilt en varm kakao med flødeskum til at varme sig på, så startede vi med at få det faktuelle på plads omkring Lasse.

Formanden for FJJK er 33 år og har altid boet i Fredericia. Skolegangen blev på Egumvejens Skole og det var en meget normal skoletid, fortæller Lasse.

“Jeg tror, at det var som alle andre oplevede Folkeskolen. Det var stille og roligt, og nogle gode år på skolen med fine kammerater,” siger han og kommer ind på en af lærerne:

“Sten Østergaard husker jeg tydeligt. Det var min tysk lærer, og han sagde tit “hut ab” til dem der sad med hue på” siger Lasse med et grin.

Efter endt 9. klasse startede Lasse på Teknisk Skole i Erritsø, hvor han tog uddannelsen som maskinarbejder, der i dag er lavet om og hedder industritekniker.

“Det var rigtig fint at gå der. Vi havde det sjovt, og lavede mange narrestreger, men det var en del af oplevelsen,” husker Lasse, der havde det godt med afvekslingen med praktik:

“Det primære på uddannelsen er praktik, og så var der ti ugers skoleforløb undervejs, som blev afsluttet med en eksamen. Jeg har aldrig været en skoledreng må jeg indrømme, men det gik fint og jeg er blevet bedre til det med skole med alderen,” siger Lasse.

Hvad lavede du efter de 3,5 år, som uddannelsen tog?

“Jeg arbejdede som maskinarbejder på FB Industriservice i Vejle, hvor jeg var i omkring et år og så fik jeg desværre en arbejdsskade, der gjorde, at jeg måtte lave et karriereskifte. Min moster fortalte, at de søgte en pædagogmedhjælper på skoen i Bredstrup-Pjedsted, men jeg fik ikke et jobbet. Et par dage efter ringede lederen og sagde, at de havde en 20 timers stilling jeg kunne få, og da jeg var færdig der, var jeg ikke i tvivl om hvad jeg skulle,” siger Lasse og fortsætter:

“Jeg startede på VUC, hvor jeg læste de fag op, som jeg skulle bruge for at starte på pædagoguddannelsen i Kolding. Det var rigtig godt at gå der, og jeg kunne mærke, at jeg var havnet på den rette hylde.”

Hvad tiltaler dig ved den branche?

“Det var nok det med at gøre en forskel. Det var rigtig dejligt at gå på uddannelsen. Tre måneder før jeg blev færdig blev jeg tilbudt en 37 timers stilling på Dagmargården, men det var mens jeg skrev pædagogik eksamen og lavede min bachelor, så jeg havde travlt i den periode med jobbet og skriveriet,” siger Lasse, der endte med at være i to år på Dagmargården:

“Jeg startede derefter på Kolding Realskole, hvor jeg var i to år, og så kom jeg hen på Ullerup Bæk Skolen afd. Skjoldborgsvej i SFO’en, hvor jeg stadig er i dag som koordinator.”

Foreløbig har Lasse været på “Skjoldborgsvejen”, som skolen stadig kaldes i folkemunde, i 2,5 år og der finder han sig godt tilrette.

“Jeg har det rigtig godt der, og der er plads til, at jeg kan passe mine fritidsintresser ved siden af,” siger Lasse, der ikke har nogen planer om at ny arbejdsplads lige foreløbig:

“Jeg er et menneske, som tager tingene som de kommer, men jeg har ikke nogen planer om en ny arbejdsplads lige i øjeblikket.”

Lasse og judo

Og nu til det, der er hele Lasses DNA, nemlig kampstart. Han er formand i Fredericia Judo- og Ju-jutsu Klub, og det er ikke nogen tilfældighed.

Siden han var syv år, har han været medlem af klubben, og sporten har han fået fra barnsben fra sine forældre, der også dyrkede sporten.
 
”Jeg startede som 7-årig. Jeg startede ju-jutsu, og har trænet aikido i en del år, og nu træner jeg primært judo, men jeg holder de andre ting ved lige,” siger Lasse og fortæller om, hvordan interessen opstod for ham:
 
”Mine forældre er kommet i klubben i rigtig mange år, og de havde det sorte bælte, så man kan sige, at jeg er født på måtten, hvis man kan sige det sådan. Det, der tiltaler mig ved sporten, og stadig gør det, er respekten man har overfor andre mennesker.”

Selvom Lasses forældre altid har været i klubben, så har han dog ikke oplevet noget pres.

“Mine forældre har været utrolig gode, da der ikke har været pres, de har været stolte af det man har lavet,” siger Lasse og kommer ind på en særlig oplevelse:

“Da jeg fik grønt bælte i judo var det noget specielt for mig. Det var virkelig noget jeg havde trænet op til. Dermed ikke sagt, at jeg ikke havde gjort det i de andre ting, men det her var ekstraordinært. Dommeren var så tilfreds, art jeg ikke fik lov til at vise det hele og han stoppede mig halvvejs og ønskede mig tillykke,” siger Lasse, der sætter en større dyd i at have teknikken på plads og anderkendes for det, end “bare” for at være god til at slås:

“Man vil jo altid gøre sit bedste, og jeg synes ikke man kan få større ros end det jeg fik af dommeren. Hvis du ikke skal vise det hele, så er det fordi du har været dygtigt og vist noget til perfektion. Hvis du vil være dygtig til at slås, så er du også nødt til at have en god teknik, da det ikke er nok med den ene ting,” siger han.

Når man ser en judokamp er stemningen speciel. Selvom det er kampsport, er der ikke noget fjendskab over det, men derimod er tonen gentlemans-præget.
 
”Der er en vigtig gensidig respekt. Vi skal ind og slås, men vi er gode venner før og efter. Det er en af de få sportsgrene, hvor du kan blive diskvalificeret, hvis du er usportslig. Der er klip på YouTube, hvor man kan se, at kæmpere håner de andre på gulvet og når det sker, så bliver de bliver diskvalificeret,” forklarer Lasse, der med et smil fortæller, at han ikke er blevet diskvalificeret før, men har oplevet det med andre:
 
”Det er en del af gamet, fordi du også kan lave fejl, der gør, at du bliver sendt i omklædningsrummet. Hvis du får strafpoint, taber du, men det er ikke helt det samme som at blive sendt tidligt i bad,” siger Lasse.
 
Lasse har altid kæmpet på måtten, men som årene er gået, er han begyndt at undervise mere. Han startede med de helt små i 2008, og det er noget, han brænder for.
 
”Jeg havde været i klubben længe og havde fået lysten til at lære fra mig. I starten var der ikke nogen, der manglede en ny træner, men så tog rollinge-træneren fat i mig. Det var ikke tanken, at det skulle være de helt små til at starte med, men det viste sig at være fantastisk,” siger Lasse, der stadig i dag har nogle af de yngste:
 
”Det er en fornøjelse hver gang. Jeg underviser tre forskellige hold i den aldersgruppe mandag, tirsdag og torsdag. De hilser og giver den 100 procent til hver eneste træning. Det er en fornøjelse at være vidne til,” siger han.

FJJK er en af de største klubber i Danmark


Fredericia Judo- og Ju-jutsu Klub voksede ud af Fredericia Idrætscenters lokale, og fandt derfor nye lokaler på Nørrebrogade 131 L, hvor 250 medlemmer klubben dag efter dag har deres gang. Og ikke nok med, at klubben har mange medlemmer, så er de også dygtige.
 
”Hvis vi tager judo-delen, så var vi den mest vindende klub til Jysk/Fynske Mesterskaber sidste gang, så vi er vel den bedste klub i området og vi er den andenstørste kampsportsklub i Danmark,” siger Lasse og glæder sig over den store opbakning klubben har:
 
”Det er fedt, og virkelig en stor fornøjelse at være en del af. Der er mange, der er med til at gøre en indsats for, at børn og voksne har en god oplevelse. Vi er en klub, der lever fordi, vi har frivillige der gør en forskel dag efter dag. De 19 trænere og syv bestyrelsesmedlemmer vi har gør alle et fantastisk stykke arbejde. Uden dem var klubben ikke det, den er.”
 
FJJK oplever stor tilslutning, og de gør meget for at udbrede kendskabet til dem, når muligheden er der.
 
”Folk er gode til at anbefale os mund til mund, og vi er tit ude på skoler for at undervise. Vi er med til forskellige arrangementer som Aktiv Fredag og Idrætsfestivalen, og vi har blandt andet også været med til idrætsdagen på Fredericia Realskole,” siger Lasse og fortsætter:
 
”Vi skal snart starte et skoleforløb for Ullerup Bæk Skolens 5. klasser i tre måneder, og i de sidste tre år har vi haft et samarbejde med Kirstinebjergskolen. Når de er på et forløb, lærer vi dem de grundlæggende ting, og så får de en graduering. Efter skoleforløbet har de muligheden for at kunne træde ind i klubben. Når vi er ude på skoler, så lærer vi dem den grundlæggende disciplin i forhold til respekten for hinanden, og så er det ellers meget motorisk præget.”

Ser ingen grund til at stoppe

Lasse har været i FJJK i 26 år, men han ser ikke nogen grund til at stoppe i klubben, der har betydet så meget for ham indtil videre, og formentlig vil komme til det mange år ud i fremtiden.
 
”Jeg tænker meget på min far, der har været her i 45 år. Jeg tænker selv, at jeg har mange gode år endnu, og det vil undre mig, hvis jeg ikke får minimum 50-års jubilæum,” siger Lasse og kommer ind på, hvad der driver ham:
​ 
”Jeg brænder stadig for sporten, som jeg altid har gjort, og man bliver ved med at finde ting, der gør, at det er sjovt at komme i klubben. Der kommer hele tiden nye medlemmer til, som man lærer noget, og så er der ikke noget bedre end at se børn, der bliver dygtigere og dygtigere. Det er fedt at se, når et medlem, som man har trænet, kommer op på voksenholdet og kommer ud til de store stævner. Når det sker, kan man ikke være andet end glad,” siger Lasse.
 
Kampsport er Lasses et og alt. Han følger med i hvordan det går FHK og FC Fredericia, men det er slet ikke noget, der kan hamle op med det andet.

“Det er kampsport, og så er det dét. Det er min fritidsinteresse, men ellers ynder jeg at gå en tur med pokemon, og jeg ender på ugebasis med at gå 60-80 kilometer, men ellers går tiden med kampsport,” siger Lasse.

Fremtiden

Pt. er Lasse glad for sit job som pædagog, men på sigt vil han ikke udelukke et brancheskifte.

“Når jeg bliver omkring 45-50 år, så har jeg været det i så mange år, at det er tid til noget andet. Om jeg falder tilbage på noget andet i pædagoguniverset ved jeg ikke, men jeg tror, at det er sundt at skifte i den alder,” siger Lasse og fortsætter:

“Jeg har den holdning, at der kan blive for stor afstand aldersmæssigt mellem dig selv og børnene, og så er det tid til at stoppe med mindre man kan være ung resten af sit selv.”

Så det er i virkeligheden for børnenes skyld, at du vil finde på noget andet?

“Ja, jeg tænker på børnene. Jeg har selv set de ældre pædagoger, som nok burde være gået på pension og sådan vil jeg ikke selv ende,” siger Lasse.

Den helt store drøm for Lasse er, at han kan beskæftige sig med kampsport på fuldtid, og han mener det er realistisk med en fuldtidsstilling i Fredericia Judo- og Ju-jutsu Klub.

“Hvis vi gør tingene rigtigt, så ja,” lyder svaret fra Lasse.

Lasse skal videre i teksten og med et aktivt byliv ude foran vinduerne på Kurt’s Kaffebar skal jeg også ud at tage pulsen på byen. Vi takker derfor Lasse for hans tid og håber hans drøm om en fuldtidsstilling indenfor kampsport går i opfyldelse.

https://www.facebook.com/Fredericiavinhandel/
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer