Forside Erhverv Ugens Kurt: Kurt Egebro

Ugens Kurt: Kurt Egebro

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Ugens Kurt er den oprindelige Kurt. Kurt Egebro, manden der grundlagde Kurt’s Kaffebar. Han er født i 1958, endda hjemmefødt på Indre Ringvej. For en uge siden fyldte han 60 år. En alder, som han tager til efterretning, men ikke har tænkt nærmere over, alligevel som interviewet med denne Ugens Kurt skred frem, er der ændringer at spore. 

Kurt Egebro voksede op i højhusene ved Indre Ringvej og Jernbanegade. Han kunne gå gennem Volden og passe skolegangen på Slesviggades Skole, hvor han gik indtil femte klasse, hvorefter han kom på Købmagergade Skole. Der endte han med tre år i Realen, inden han blev arbejdsdreng og senere kom i lære hos Linnemann Radio på Johs. Jensens Allé. Herefter gik turen til miltæret, fortæller Kurt og drikker lidt af sin kaffe.

Kaffen er sort, helt sort, men snakken er fuld af farver, smil, grin og minder.

“Det er ikke lang tid siden, at jeg så et opslag på Facebook, hvor der var billeder af os fra dengang. Det er godt nok mange år siden,” siger Kurt Egebro og fortsætter:

“Jeg havde ikke nogen stor karriere i militæret. Jeg fik dog flere radiofærdigheder, og åbnede et radioværksted hos tandlæge Gren i kælderen på Lillebælts Allé. Senere åbnede jeg Egebro Radio på 6. julivej. Fra radio gik turen til skadeservicesverdenen. Der var pludselig ingen penge i radiobranchen – meget blev faktisk solgt billigt ved grænsen, så alle var ved at lukke og i dag er alle jo lukket. Jeg kom ud af det i god tid og uden underskud, så det var godt nok. Jeg begyndte at tilbyde skadesservice på radio, rengøring af elektronikartikler og så videre. Efter 15 år startede jeg K2-rengøring sammen med Klaus Poulsen.”

Det var noget af et skifte?

“Ja, men jeg har altid kunnet lide at arbejde og bruge kroppen, og rengøringsbranchen var fin. Vi havde on and off 25 medarbejdere, og i 16 år arbejdede vi under K2-rengøring, hvor vi brugte mange timer og lavede meget af vores arbejde på Fredericia Skibsværft.”

Kurt Egebro har sammen med ekskonen Mette to børn. Mia og Peter på henholdvis 28 og 21 år. Kurt er blevet morfar, og snart bliver han det igen, da Mia venter barn nummer to. Men det er noget andet at være morfar på langdistancen

“Det er dejligt at være morfar, men det er noget andet, end da Mia og Peter var små. De havde bedsteforældrene i byen og de hjalp meget, når arbejdet kaldte. I dag er der et stykke vej, når jeg skal til Aarhus, hvor Mia bor. Men jeg elsker at komme på besøg”, fortæller Kurt.

Flere gange undervejs bliver vi afbrudt på kaffebaren. Alle vil hilse på Kurt og mange ved også, at han fyldte år dagen før. Kurt er et kendt ansigt. Jeg spørger til alderen.

“Jo, jeg har da nået en milepæl. Men ellers er det ikke noget, jeg har tænkt over. Jeg har altid arbejdet, og jeg har haft gode og sjove arbejdspladser. Jeg har samtidig set Fredericia gå fra at være en industriby til at være en normal provinsby med alle muligheder foran sig,” siger Kurt.

Hvis vi springer tilbage til tiden på Skibsværftet, hvordan var det?

“Det var en god tid. Mange vi kendte arbejdede på værftet – og vi havde mange mand i gang dernede. Jeg tog ofte derned kl.4.00 om morgenen, tog hjem om eftermiddagen, løb en tur, spiste og arbejdede igen om aftenen, men i forhold til dit spørgsmål, så var Fredericia en arbejderby, som jeg har nævnt før – og det bar alt præg af. Vi arbejdede bare, og når vi havde fri, så havde vi fri. Sådan var det,” fortæller Kurt Egebro.

Igen bliver Kurt spurgt til alder og fødselsdag, ikke af mig, men af nogle af de andre kaffegæster.

“Jeg bliver nok aldrig voksen, griner han. Men hvad gør det. Jeg ser ikke så meget på alderen. Jeg synes da også, at det er sjovt, at mine børns venner kan tale med mig og ikke mindst, at de har kunnet lide at komme i hjemmet altid. Når Peter skulle holde fest, vidste vi jo, hvor de var, når det foregik hos os – og vi kendte hans venner. Det var rart”, siger Kurt.

Efter en årrække med K2-rengøring ville Kurt prøve noget andet. Værftet flyttede også, men her flyttede han ikke med.

“Jeg lavede in stedet nogle småting, og solgte mig selv ind som arbejdsmand. Det er også det, som jeg laver i dag, og det har jeg det fint med.”

Men undervejs åbnede du en kaffebar?

“Ja, der manglede en kaffebar i byen, så den måtte jeg åbne. Vi manglede et sted med en god beliggenhed, og jeg vidste, at en kaffebar kunne noget. Jeg fandt stedet her og gik i gang. Det var ikke som sådan planen, at jeg skulle have den i mange år, men det tog fart, hurtigere end jeg havde ventet. Det var som om, at Fredericia råbte efter sådan et sted,” siger Kurt og fortsætter:

“Det gik fra kaffe til, at vi bagte selv – det havde jeg jo ikke forstand på, men jeg havde nogle gode piger, der hjalp. Men vi så rigtigt. En kaffebar giver liv, hygge og stemning til folk. Det er samtaler – det er et samlingsted med kaffe og mennesker i centrum. Den har givet folk meget – og den har givet folk, det jeg håbede. Det var også rigtigt for mig at sælge den videre. Jeg var blevet for gammel til at bygge noget op på den måde. Så vil jeg hellere hjælpe andre.”

Udover arbejde og kaffe, så er du glad for løb?

“Løb er dejlig nemt, man kan altid have et par løbesko i bilen og så er det af sted. 30 minutters motion går hurtigt, og det er godt til at koble hjernen lidt af med. Men det bliver ikke til nok lige nu. Jeg vil gerne løbe mere, men nu er jeg over 60 år, så jeg kommer i kanon form – det kan jeg se, når jeg ser på nogle af mine venner. Lige nu bliver det kun til et par gange om ugen, men der er mere på vej,” fortæller den smilende Egebro.

Det er blevet til 29 maratons rundt om i Verden. Højdepunkter er Berlin og New York.

“I New York løb jeg sammen med min far, som dengang var 71 år. Vi havde også Mia med. Det var en stor oplevelse. Det er altid en stor oplevelse at løbe de løb. Der er mange tilskuere, der er en god stemning, og man møder mange mennesker. Det kan jeg godt lide”, fortæller den løbeglade Kurt.

Kurt Egebros telefon ringer og flere hilser på, så vi bliver enige om at slutte kaffemødet, men jeg får et spørgsmål på faldrebet – når du mærker efter, hvordan har dine 60 leveår så været?

“De har været gode. Der har været op- og nedture, som det er med livet, men jeg har mødt mange glade mennesker. Vi har haft det skægt, og jeg tænker som sagt ikke så meget over min alder – kun med den dimension, at jeg ikke føler, at jeg skal nå så meget mere, jeg føler ikke presset på samme måde, som før, hvor man kunne nå alt på ingen tid. Jeg har ikke noget imod at slappe lidt mere af og tage det roligt, når jeg først er hjemme igen,” slutter Kurt Egebro.

Endnu engang tillykke med de 60 år, Kurt – og tak fordi, du mente, at Fredericia skulle beriges med en kaffebar.

DEL