Hun er 36 år og højaktuel i Teater Malstrøms Burlesque, der havde repremiere i forrige uge. Hun lever af at få taget billeder, blandet som Side 9-pige i Ekstra Bladet. Ugens Kurt er Birgithe Lindsay Kjærgaard Honoré, eller bare Lindsay, som hun kaldes i dagligdagen.

Coranaen har gjort sit indtog i det danske samfund igen, således også i Fredericia, der har været rød zone i den seneste tid. Derfor er Ugens Kurt midlertidigt blevet lavet om til et telefonopkald indtil situationen igen er til, at man kan sidde og interviewe Ugens Kurt på kaffebaren uden restriktioner.

Lindsay er født og opvokset i Fredericia, hvor hun kom til verden for 36 år siden. Opvæksten havde hun i Kongensstræde og den første del af skolegangen foregik på Købmagergade Skole.

»Der gik jeg indtil 2. klasse og så flyttede vi til Korskærparken, hvorfor jeg startede på Alléskolen. Efterfølgende tog jeg 10. klasse på fællestiende i Erritsø,« siger Lindsay og kommer ind på skoletiden:

»Jeg har haft det okay med at gå i skole, men der har altid været gang i mig. Det skal forståes på den måde, at jeg har haft svært ved at holde mig i ro og ville ud og være kreativ,« siger Lindsay.

Hvad gik fritiden med dengang?

»Det var meget venner og så trænede jeg. Da jeg var yngre skrev jeg en del dagbog, digte og sådan noget. Jeg har altid været glad for musik, så meget det med at være kreativ har altid ligget til mig. Jeg har altid været glad for at performe, og har altid været meget kropslig og kreativ anlagt,« forklarer Lindsay og fortsætter:

»Jeg har altid vist, at jeg ville leve et lidt anderledes liv, og det passer stadig meget godt. Det er ikke den klassiske med skole, lang uddannelse og så børn. Det er langt fra mig,« slår hun fast.

Efter endt tiende klasse drog Lindsay på eventyr. Turen gik til England, hvor hun var au pair i seks måneder.

»Jeg havde behov for, at der skulle ske noget, så jeg tog til England. Samtidig studerede jeg engelsk og tog lidt spansk.  Det gav mig noget erfaring med at stå på egne ben,« siger Lindsay.

Hvad begyndte du på efter tiden i England?

»Jeg var 18 år og ville have en studentereksamen. Derfor tog til optagelsesprøven på Fredericia Gymnasium, men jeg fik afslag som jeg har fortalt i en tidligere historie. Jeg tog derfor en uddannelse som kosmetolog, fordi det er noget kreativt, og så begyndte jeg samtidig at strippe i den alder og lave modelarbejde,« siger Lindsay og fortsætter:

»Jeg prøvede at få taget billeder af mig selv og hvad der hører til. Da jeg var 18-19 år var tiderne anderledes – det var ikke så digitalt. Mange opgaver kom til mig. Jeg blev tilbud mange ting, eksempelvis en tur til Sydfrankrig til fotoshoot. Det har altid faldet mig naturligt med billeder, måske fordi jeg altid har haft et afslappet forhold til min krop, og aldrig haft fordomme til den slags. Jeg har altid været glad for at performe, så det var ikke forkert for mig.«

Hvordan reagerede folk på, at du blev stripper?

»Mine forældre har altid støttet mig. Det vigtigste har været, at jeg var glad og at jeg har passet mit arbejde. Det er også vigtigt for mig. Så for familien har der ikke været noget, da de godt har vidst, at jeg har stukket lidt ud. I forhold til venner har der heller ikke været noget, da de kun har været positive,« forklarer Lindsay.

Vi spoler tiden lidt frem. Lindsays voksenliv har primært bestået af model og strip-jobs, men i 2008 gik hun på sanglinjen på Teaterhøjskolen og i 2009 gik hun på Snoghøj Højskolens danselinje. Det har været med til at forme hende til den person, som Lindsay er i dag.

»Nu er jeg blevet ældre, men det ændrer ikke på noget, selvom nogen tænker noget andet. Man kan ikke leve sådan og sådan, men hvorfor kan man ikke det? Er det bedre, at jeg drikker mig fuld hver dag? Jeg tror ikke på normer, og man skal skabe det liv som man vil,« siger Lindsay.

I de seneste tre år har Lindsay været med i Teater Malstrøms Burlesque. Men hvordan opstod det? Det spurgte vi Lindsay om.

»Instruktøren Michael Hansen spurgte mig et halvt års tid forinden den første forstilling. Han kendte mig godt på forhånd, og jeg kom med efter at have været til audition, og det gentog sig de efterfølgende år. Hele tiden har jeg rykket mig. Jeg er en stædig type, og så træner Burlesque kontra strip, er det er “takken” op. Det er en bred form, og jeg er ikke begrænset af alder, kroppen og udseendet, som man er som stripper. Det giver mig mulighed for at performe yderligere. Jeg vil gerne på udenlandske scener, hvis det bliver muligt,« siger Lindsay.

I foråret stoppede Burlesque brat. Optrædenerne med The Time Machine var i fuld gang, men pludselig kom coranaens indtog og lukkede det hele ned. Først for et par uger siden var der repremiere.

»Når jeg husker tilbage tænker jeg , at det er surrealistisk. Hvad hvis verden lukker ned? Man forestiller sig sådan et scenarie og jeg havde en kammerat, der var i Thailand, hvor det lige var brudt ud. Der kan jeg huske, at det var underligt. Jeg spillede et spil, der handlede om hurtigst muligt kan få en virus til at sprede sig og få verden til at gå under. I det øjeblik vi lukkede stoppede jeg med at spille – så var det ikke sjovt mere. Vi har ikke prøvet noget lignende siden den spanske syge. Jeg lever af at kunne optræde, så det gik i stå. Jeg læste min HHX på det tidspunkt, og jeg blev glad for at sidde i sengen og lave lektier. Corona udsatte lige alle planer.«

Lindsay nævnte det selv, hendes HHX. Den blev afsluttet på historisk vis med hjemmeundervisning, og det sætter hun ord på.

»Det var anderledes. Jeg havde haft drømmen siden, at jeg var 18 år, så det var lidt ærgerligt, at nogen af de ting med studentergilder som man havde glædet sig til, blev meget anderledes. Hvis det endelig skulle være, så skulle det være noget man kan fortælle med noget historie. Ligesom med dem, der tog eksamen under krigen,« siger Lindsay.

Senest er Lindsay begyndt på sit eget projekt. Hun afholdt Ariel Hoop på Rådhuspladsen, og det håber hun, at kunne drive til mere.

»Jeg er begyndt på mit projekt, der kom af, at da jeg skulle lave audition med areal hoppe, måtte jeg lave mit eget træningsrum derhjemme og meldte mig ud fra, hvor jeg trænede. Gad vide om det er andre der har det ligesom mig, tænkte jeg,« siger Lindsay.

Hvad byder fremtiden på?

»Jeg tager tingene som de kommer. Jeg har ikke planer om yderliger en Malstrøm, det kommer som det kommer, men jeg har planer med mit projekt og håber at finde samarbejde med skoler eller foreninger. Jeg elsker at undervise børn og var på Rådhuspladsen i lørdags. Det gik godt, og jeg følte, at der var noget fremtid i det. Jeg har et godt tag på børnene, og har en anderledes pædagogik end andre, der er mere “curling” artige. Jeg elsker at arbejde med børn og synes, at det var en fantastisk oplevelse.«

Lindsay er født og opvokset i Fredericia, og bor stadig i byen, men hvad er det for et Fredericia i dag kontra dengang Lindsay var yngre?

»Fredericia har udviklet sig meget og er blevet moderne, men også lidt mere tomt, tror jeg. Måske kommer jeg ikke nok i byen, og involverer mig ikke så meget som jeg burde. Jeg har altid arbejdet meget udenfor byen, og holdt mig meget fra min egen by pga. arbejde, så jeg føler tit, at selvom folk kender mig, så er det en overfladisk facade, som jeg har. Jeg vil vise folk hvem jeg er indvendig og hvad jeg står for. Jeg er en lille hippie pige,« slår Lindsay fast og slutter af med at fortælle, hvor hun håber ,at hun er om fem år:

»Jeg håber, at jeg har været i udlandet på nogen scener og slået igennem som Burlesque-perfomer, og så håber jeg, at mit projekt er vokset og har skabt så meget interesse, at jeg har mit eget lille sted, hvor folk kan komme. Jeg synes, at det kunne være sejt at have sit eget sted. Jeg elsker at skabe mit eget arbejde, og vil fortsætte med det. Jeg er måske også blevet mor, og så håber jeg, at jeg har boet i Spanien,« slutter Ugens Kurt, Lindsay. ■

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer