Forside Erhverv Ugens Flyttetanker: Ser lækker Funkisvilla i solskin

Ugens Flyttetanker: Ser lækker Funkisvilla i solskin

DEL

Fredericia AVISENs serie om Ugens Flyttetanker tager til Fuglekvarteret, efter at have tilset en lækker liebhaverbolig i digternes kvarter. Vi er en tur på Svanevej i solskin og står overfor en lækker Funkisvilla med fantastisk udsigt.

Jeg er på farten og har lige skrevet et portræt om en spændende kvinde fra Middelfart, det er et nyt kapitel i vores avishistorie. Jeg er sent på den, så jeg når at stresse lidt da trafikken ikke helt vil som jeg ønsker. Da jeg kører ned af Svanevej begynder roen at sænke sig, og da jeg når til enden af vejen ved nummer 12, og Lillebælt for en kort stund stjæler blikket, er alt stress og jag væk.

God plads foran denne rummelige funkisperle

Denne Funkisvilla er bygget i 1934 og er en perfekt blanding af fortiden, renoveret med respekt og er i særdeles god stand i forhold til andre ældre villaer jeg har set i kvarteret omkring Fælledvej. Jeg bemærker straks at trappen op til hoveddøren er ny , det giver en varm velkomst, det er dog noget andet der fanger mit blik lige pludselig. Selvom huset er malet hvidt og står virkeligt flot så er der en flise i væggen med en hund som ser japansk inspireret ud, med teksten “Cave Canem”

Cave Canem – Latinsk for pas på hunden.

Jeg finder først ud af da jeg kommer hjem hvad det betyder, ejerne af huset er ikke helt klar over det, eller om den var der da huset blev bygget. Jeg bliver budt indenfor i en dejlig lys hall med en flot trappe til førstesalen.

Hall med flot støbejernstrappe.

Selve funkisvillaen er nærmest ikonisk og jeg hæfter mig ved nye vinduer overalt, som på ingen måde ødelægger det originalt tænkte – tværtimod skaber det en moderne harmoni. Her er en dejlig varme man føler på ingen måde at byggeriet er uddateret og utæt. Vinduesløsningerne har også nogle flotte og smarte løsninger, for eksempel gik ejeren ikke på kompromis da leverandøren holdte fast i at det de store vinduer ikke kunne laves uden sprosser.

Stort vindue i spisestuen uden spross i midten.

Der er flot sildebensparket og stuk i stuerne. Man kan undre sig, når man har læst mange af mine skriverier om flytte tankerne, hvorfor jeg ikke nævner udsigten? Er det fordi den er dårlig? Nej, det er fordi jeg indtil videre er imponeret over stilen og standen i denne funkisvilla.

Til venstre ses også et at de store vinduer uden sprosser med udsigt til Lillebælt.

Det er herren i huset der viser mig rundt, fruen er også hjemme og pludselig hilser en tredje beboer på gennem ruden. Der er en sød kridthvid puddel-race som kan løbe frit på grunden, da den ikke kan løbe ud. Den kommer ind og hilser på inden vi går på overetagen.

Dejlig terrasse vendt mod Lillebælt.

Overetagen byder på hele fem rum, en repos og en terrasse. Sidstnævnte er med adgang fra et stort og rummeligt soveværelse. En super detalje er, at døren er lavet sådan, at den kan åbnes så der kun er nærmest et net ud til det fri. Det må være dejligt at ligge i sengen en sommermorgen og lytte til fuglene og Lillebælt. Vinduerne i overetagen er lavet sådan at de kan vippes rundt og kan pudses indefra.

Udestue vent mod Lillebælt.

Jeg synes man skal se plantegningerne på linket nederst i artiklen, fordi jeg kan ikke beskrive alle rum. Jeg er vild med huset og der er masser af plads, ikke som et moderne hus, hvor alt skal gemmes væk og der ikke er særlig meget plads til opbevaring. Udestuen er lækker hvem gad ikke sidde her og få sin morgenkaffe selv på en stormfuld regnvejrs dag?

Moderne enkelt køkken

Huset er funktionelt og den nederste etage er både med hobbyrum, vaskerum, værksted og viktualierum. Køkken og badeværelse er moderne og lækkert. Men lad os så gå til udsigten.

Den flotte have med den store bøg.

Der kan være svært at se på dette billede men der snor sig en række af fliser gennem græsset fra huset og skrænten til Lillebælt. Det får mig igen til at tænke på japanerne, havens form, den store bøg, flisernes form og og to hvide fuglebade får mig til at tænke på minimalisme og Feng Shui. Men det er ikke påtaget det virker naturligt og måden græsset runder af ned mod skråningen tiltaler mit øje.

Privat strand

Vi står ude på kanten og taler om udsigten, ejer siger, “Vi kan se helt til Juelsminde og Bogense i godt vejr”. Jeg behøver selvfølgelig ikke at nævne, at man også kan se Strib, Østerstrand og Lillebæltsbroen. Der er også gode historier om huset som en hæk der slår et svej og ikke må ændres på grund af, at det oprindeligt var vendeplads for hestevogne.

Hyggekrog til den modsatte side af Lillebælt.

Som skrevet tidligere er der god plads, på den anden side af huset er der en meget ugeneret hyggekrog. Det er en vej hvor man flager for hinanden til fødselsdag, hjælper hinanden, men allermest har fred. Der er ingen trafiklarm eller susen fra broer, her er rart at være.

Svanevej 12

Da jeg kom tilbage fandt jeg ud af hvad flisen ved hoveddøren betød, det var latinsk for pas på hunden. Her på Svanevej var intet at være bange for, en særdeles lækker funkisvilla, en meget kælen hund og en familie med hjertevarme.

Det eneste jeg skulle passe på var at ikke forelske mig i Svanevej 12.

Læs mere hos Danbolig her

https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce