Forside Fredericia Ugens Flyttetanker – Ro og trygge rammer i et bundsolidt hus

Ugens Flyttetanker – Ro og trygge rammer i et bundsolidt hus

DEL

Fredericia AVISENs serie om flyttetanker sender os igen til skønne Taulov, hvor et fortryllende kvarter danner rammen om mange spændende store villaer. Sidst så vi på en rødstensvilla i Erritsø, nu er vi rullet ind mod Taulov for at se en stor dejlig hvid villa med tankerne på et flot stuehus.

Jeg har efterhånden set mange huse efter, at vi startede serien om Ugens Flyttetanker, så der er steder og områder, jeg kommer til flere gange. Det er vist anden eller tredje gang jeg ankommer til det her nyere kvarter i Taulov. Det slår mig hver gang, når jeg kører mod Taulov, hvor mange arbejdspladser, der er på vej, men også hvor tæt man er på at køre direkte på motorvejen, om man vil i den ene eller anden retning. Den travlhed kombineret, men den ro der er, når man ruller ind i området, hvor Finsensvej er.

For enden af vejen ligger denne prægtige bundsolide villa.

Med det samme jeg spotter huset, er der noget, der tiltaler mig, for enden af vejen i dette rolige kvarter et spytklat fra byskiltet, er det mig, der bliver solgt i stedet for huset. Jeg elsker denne type huse, der ligner en hovedbygning eller stuehus. Det er bare uden kolugten eller lavt til loftet. Huset er bygget i 2014 så det fremstår nærmest som nyt.

Stor dobbelt garage med mange muligheder for at dele rum op som man ønsker det.

Vi starter lidt utraditionelt i garagen, som nævnt tidligere er vi tæt på motorvejen, så det giver god mening med dobbeltgaragen. Taulov er et perfekt sted til en børnefamilie med forældre, der vil spilde så lidt tid som muligt med at nå deres arbejdspladser.

Her er plads til, at ungerne kan afklæde sig deres mudder og sandtøj fra børnehaven.

Som rodehoved og en der ikke er bange for at blive beskidt, så elsker jeg denne type rum med god plads, masser af skabe og vaskefaciliteter i et. Huset har to gulvtyper, flotte klinker som på billedet her og så egetræsparket, det matcher huset perfekt.

Dobbeltbruser på badeværelset i underetagen.

Huset har to badeværelser, der begge byder på luksus, i underetagen har man et stort badeværelse, som har en lækker dobbeltbrusekabine. Selvom jeg beskriver huset som et perfekt børnefamiliehus, så er der masser af forkælelse til de voksne som dette dobbelt brus.

Badeværelset i underetagen.

Huset har hele fem værelser og flere store opholdsrum som giver meget nærvær. Køkkenet udstråler også kvalitet, og her er plads til hele familien.

Køkken og spisestue i et med masser af plads og lys.

Køkkenet er Desingna uden greb og alrummet er udstyret med akustikloft, så man kan sagtens både boltre sig og finde hyggen frem.

Køkkenalrummet med klinker, stilen med vinduer og døre med sprosser klæder huset.

Der er en ro over dette hus, det er faktisk også en kvalitet i sig selv. Der er også let adgang til stuen som selvfølgelig også er stor. Der er meget at vise, så vi springer lige direkte på førstesalen, hvor der er endnu et dejligt badeværelse.

Badekar som er integreret flot med gulvet.

Jeg tror sjældent, at det at gå i bad kan være et issue i det her hus. Der er to meget lækre badeværelser og specielt karbad er en af mine favoritter.

Masser af fælles famileplads på overetagen.

På førstesalen er der fire værelser og med soveværelset i underetagen, så der er god mulighed for en børne- eller teenageafdeling her. Det store alrum eller respos om man vil kan blive et vaskeægte fællesrum for mange aktiviteter.

Detaljer fra huset, de franske døre står godt til trappen.

Huset har en flot gennemgående stil, som tiltaler mig, indretning, materialevalg og lys passer perfekt til den hvidpudsede facade og et tag med sorte cementsten. Huset er meget velholdt og gulvvarmen i stueetagen er gennemgående.

Haven er stor og munder ikke ud mod anden bebyggelse, den er nem at holde, da der er en stor flot plæne, der næsten skriger på leg. Jeg kunne sagtens forestille mig at bruge de lyse aftener eller nætter på terrassen i bunden af haven.

Bag huset i sydvendt retning er der også terrasse med fliser.

Der er gode hygge muligheder på terrassen, som er i plan med huset, jeg synes faktisk, at huset er meget praktisk også. Det er ærligt talt et hus, hvor jeg ikke ville lave noget om. Det er et trygt kvarter og det er næsten gemt væk, hvis man ikke har ærinde her. Kvarteret er bundet sammen af stier og familien fortæller om sammenhold og faste traditioner som vejfest. Taulov har alt det som en familie efterlyser i gåafstand.

For at afslutte med et slogan, så tager det kun 5 min at komme i Fakta.

Se mere om huset hos mægler her.

https://www.facebook.com/events/2002682916506460/
DEL