Fredericia AVISENs serie om Ugens Flyttetanker må endnu engang til revision. Kulturredaktøren må lægge sig fladt ned og undskylde og indrømme, at her er den bedste udsigt, jeg til dato har set.

Det er regnvejr og et meget uinspirerede vejr, da jeg kører ud ad Strandvejen, jeg tænker ved mig selv, at det bliver en dag, hvor billederne fra mægleren ville være dagens højdepunkt.

Jeg skal igen på en vej, som jeg ikke kender, men området sikrer, at jeg skal se et hus på en særlig placering. Da jeg kører ned ad Jens Kromanns Vej er min første tanke, at husene ligger meget tæt og her må ikke være meget privatliv.

Men alle min tanker først om vejret og privatlivet gøres til skamme, da jeg først bliver budt indenfor. Kvinden i huset byder mig varmt velkommen, hun lidt vanskeligheder med at gå, så huset er lavet i plan.

Udsigten udover Lillebælt

Da jeg træder ind, ser jeg noget af det smukkeste syn, jeg har set i Danmark, det minder mig om noget, der normalt er forbeholdt luksus i udlandet. Der hvor man kan ligge i en pool og nærmest føle, at den nærmeste nabo er havet, i dette tilfælde er havet, Lillebælt. Farven af vandet i poolen spiller sammen med farven af Lillebælt, det er et smukt nuancespil, der må være foranderligt gennem årstiderne. Selvom det er koldt udenfor og det regner, indbyder poolen til at hoppe i.

Stuen med panoramaudsigt.

Selve huset er lyst og moderne, det kommer faktisk lidt bag på mig, at ægteparret begge er på vej mod de 80 år, men kvinden i huset følger med tiden og det klæder ejendommen. Vi sætter os ved spisebordet i det store lyse rum, som også indeholder et stort åbent køkken, der er rart her.

Her kan man tage opvasken med udsigt over Lillebælt

Vi får kaffe og hjemmebag, mens vi taler om nogle af de forbedringer, huset har fået gennem de 22 år parret, har boet der. Der er god varme på i huset udover gulvvarmen, er der en dobbeltsidetpejs, så man kan se gennem spisestue og stue.

Fra begge stuer er der panoramaudsigt over Lillebælt. Mens vi drikker kaffen, tager jeg mig selv i at følge med i, hvad der sker på bæltet, et skib sejler forbi og jeg kigger flere gange mod badeanstalten i Middelfart. Det er lidt ligesom at bo på en gågade, hvor der hele tiden er noget spændende at se på, her er det bare et langt mere roligt og raffineret syn.

Spisestuen hvor vi nyder vores kaffe

Konen fortæller, at de selvfølgelig ser mange marsvin, men at hun også har været så heldig af se finhvaler og opleve dem sprøjte vandsøjler lige foran huset. Hvis man er til sejlads, er der privat strand og mulighed for at have to både ved fortøjningsplads og egen badebro.

Privatlivet, som jeg var nervøs for tidligere, er helt udvisket, jeg kan ingen steder i huset se nabohuset. Jeg føler heller ikke, at det er tæt på. Sommerbeplantningen gør haven og poolen mere privat, til den anden side af huset, er der et buskads som giver følelsen af skov, inden man mange meter væk kan se, Snoghøj Højskole.

Stort badeværelse.

Der er fire værelser i huset, specielt soveværelset er stort og lækkert og der er ikke sparet på valg af materialer nogle steder i huset.

Parret som bor i huset, vil gerne ind til Fredericia og have deres alderdom, men de har kun gode minder om huset, som de har passet og plejet og gjort helt up to date. Det er sådan et hus, man bare flytter ind i og havde man flere penge, end huset koster, så kunne jeg godt se nogle planer, der kunne udføres med poolen. Det er den smukkeste udsigt jeg endnu har et omkring Lillebælt og samtidig den letteste og bedste adgang til en privat strand, jeg har set.

Kære Julemand, jeg ønsker mig et hus som dette.

Du kan finde flere informationer om huset her.