Fredericia AVISENs serie om flyttetanker kommer i den grad til centrum. Med udsigten til voldene og et af Fredericias kendetegn, obelisken på 6. Julivej, træder vi op i klasse fra vi sidst så et regulært hus.

Jeg husker, da jeg lige var flyttet til Fredericia og første gang kørte op ad 6. Julivej, det var sådan en følelse af, at her ville jeg gerne bo engang. Som tiden gik, fandt jeg også ud af at andre også gerne, ville bo der, og nu mange år efter træder jeg ind i et hus til salg på vejen, som jeg drømte om.

Jeg har noget med store villaer, som er firkantede og den her er lidt mere end det, den ligner en bygning med power. Der er noget majestætisk over dette ikoniske hus fra 1926 med en 18 meter høj obelisk hugget i bornholmsk granit som nabo og udkig til volden fra vinduer og terrasse.

Når jeg sidder på Arkiv.dk og læser om obelisken, som er opført efter huset, må det have været spændende at se opførelsen af denne. Der er masser af historie og sjæl i denne meget velholdte herskabsvilla, men lad os nu ikke hænge fast i historien, men træde ind i huset og se om det kan leve op til mine forventninger.

Flot og varm velkomst på 6. Julivej

Huset har noget magi over sig, jeg har svært ved at sætte ord på det, men man føler, at man er i et originalt hus, hvor fortidens stil er smeltet sammen med nutiden på en klassisk og sofistikeret måde. Køkkenet, spisestue og stue er forbundet, adskilt og meget åben på samme tid. Der er ikke pladsmangel i dette fantastiske rum, hvor man selv i en stor familie eller selskab har albuerum og nærvær. Vi starter med køkkenet.

Køkkenet i herskabsvillaen

Her er den første forsmag på, hvordan æstetikken og simpelheden spiller ind, jeg bliver faktisk en smule misundelig og det klæder ingen, men det store Rangemaster-komfur med gasblus og dobbeltovn og masser af ekstramuligheder for madlavning, giver mig næsten kuldegysninger. Der er engelsk landstil med fine detaljer, som en elegant Belfast-vask, det er indrettet med stil. Ikke forstået på den måde, at det er middelmådigt eller funktionelt med henblik på dyreavl, det er smukt og hyggeligt. Det kunne sagtens være et stuehus til en herregård.

Her ses den store stue fra den ene ende af.

På den lange væg til højre i billedet er der radiatorer hele vejen ned, de er smukt gemt væk bag skjulere, det er en af de mange lækre detaljer huset er gennemsyret af. Selv vinduerne skiller sig ud i dette hus, de mange småsprossede dannebrogsvinduer giver den landlige herskabsfeeling, familien der bor i huset er også gode til at imødekomme arkitekturen.

Spisestue med masser af plads.

For enden af det store spisebord er der et vindue med lys indfald fra begge sider, her er også igen lækre detaljer. Det er sjældent, jeg har set så stort et rum med så mange anvendelsesmuligheder som dette hus har. Det hvide og lyse miljø giver mange muligheder for indretning.

Klaveret kan næsten ikke være i flottere rammer.

Familien der bor i huset har fundet pladsen til et klaver i huset, det passer perfekt, forestil dig at holde selskab og så enten selv spille eller hyre en ind til at finde harmonien i de hvide og sorte tangenter. Så er der pludselig langt til en playliste fra Spotify.

Hyggelig afslappende atmosfære med udgang til haven.

Her i dette rum er der et enormt flot lysindfald, det er vel det tætteste man kommer på en udestue i særklasse, hvis man åbner døren til haven. Familiens indretning giver det fornemmelsen af at her kan man finde ro til meditation, læsning eller at oplade sine egne batterier. I den anden ende ligger et næsten ligeså stort rum som bruges til kontor.

Soveværelse i overetagen med udgang til tagterrassen

Stort soveværelse med udgang til tagterrasse, hvor ens øjne bestemt heller ikke kommer til at kede sig. Her kan man følge med i dagens gang, se til volden og obelisken eller følge dagens gang i vores travle by.

Endnu et stort værelse i overetagen.

Huset har store rum og her er endnu et dejligt soveværelse, familien der bor her har også valgt et rum i overetagen til walk-in-closet.

Kælderetagen har også store disponible rum, i et af dem er vaskefaciliteterne samlet. Her er igen masser af plads, familien bruger de andre rum til hobby som bordtennis og musikalsk øverum, men her er anvendelsesmulighederne også store, det er kun fantasien, der sætter grænserne.

Masser af plads til de gøremål der bliver mindre og mindre i nye huse.

Der er to badeværelser i huset, de er begge moderne og passer godt ind i indretningen af førstesalen, jeg kan ikke finde nogle mangler ved dette hus.

Badeværelse i stueetagen.

Haven er selvfølgelig kedelig her i januar, men når solen begynder at komme frem, har man en lækker lukket have. Der er kort til alt herfra, og under to minutters gang går man gennem porten til fæstningsbyen eller er klar til en tur på voldene.

Huset set fra hjørnet af haven.

168 m² fordelt på 3 etager, den vej jeg drømte om at bo på, er jeg imponeret?

JA, JA og JA.

Har jeg råd?

NEJ.

Det er ganske enkelt et superlækkert hus, det er også det første hus, jeg her set på, som kun har haft en liggetid på 20 dage. Jeg fristes til at sige om et hus bygget i 1926, at det ikke bliver gammelt, med det menes, jeg tror ikke at det er lang tid til salg.

Læs mere om huset her.

https://www.laterrazza.dk/
Klik på annoncen og se mere