Ugens Flyttetanker er rykket til toppen af den politiske dagsorden i Danmark, Korskærparken i Fredericia. Sidste gang, vi drømte flyttetanker, var Fredericia AVISENs kulturredaktør på besøg i de historiske rammer; Thillesens Hus.

Imens historiens vingesus blæste Kulturredaktøren baglæns, er det en tur ned ad mindernes alle for Chefredaktøren, der i denne Ugens Flyttetanker, er på besøg i parken, hvor leg, venner og boldspil var essensen af barndomslivet i 1990’ernes spæde start. Dengang talte ingen om ghetto, men vi nød vores libanesiske venners mødres madlavning.

Trappen er stadig den samme. Det sætter jeg pris. Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Jeg er selv opvokset i Korskærparkens tvilling: Sønderparken. En barndom, som absolut ikke kan skrives ind i den historie, som årtier senere satte dagsorden for det politiske klima på Christiansborg. Jeg husker Sct. Hans-aftener med bål, heks, hotdogs, rød sodavand, leg og hygge. I socialrealismens tegn var der også dem, der købte lidt for mange øl hos Dagny, købmanden i Sønderparken, imens vi hentede rundstykker, snitter og drak Matildekakaomælk til. Jeg husker biografture i kælderbiografen, som boligforeningen arrangerede, hvor Snurre Snup med sine Looney Toons fik os til at grine, imens vi gnaskede på labre laver. Jeg husker kælkebakketure fra tidlig morgen til sen aften. Jeg mindes rutchebaneture, tennis og tusindevis af mål scoret på de fodboldbanner, som hele parkens børn samledes om, hver eneste dag efter skole.

Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

På samme vis cyklede vi til Korskærparken, hvor venner eller klassekamerater boede. Vi købte Jenka-tyggegummi hos den indiske købmand og brugte alle arealer til leg og sammenværd. Når jeg i dag besøger tvillingerne, så ser jeg en “venden tilbage” til disse tider. Jeg ser aktive foreninger, jeg ser beboere, som ikke vil det negative image – og jeg ser indsatser fra organisationer og Fredericia Kommune, der vil rydde op og få det tilbage til den oprindelig stand igen. Det er næsten, som Løvernes Konge, hvor kampen mod det onde, sker lidt for sent, men via fællesskabet blomstrer savannen igen.

Hvad gør man, hvis man bor et sted, som rammer toppen af den politiske dagsordens negative barometer? Hvad gør man, hvis man ikke helt forstår skriverne og hører ord som:rives ned, fjernes fra overfladen og i det hele taget høre om en rede, som ingen vil bo i? Men måske vil mange faktisk bo her?

Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Jeg går rundt i Korskærparken, det er fredag og jeg har Boligkontorets direktør, Finn Muus med. Han er en stolt mand, fordi parken endelig er kommet af ghettolisten, men der skal gøres meget endnu, fortæller Boligkontorets direktør, Finn Muus, der viser mig rundt i dag.

Vi er ankommet til 108 m2 stor lejlighed. Først rammer nostalgien mig. Vaskekælderen, hvor min mor vaskede mine klude, der hang omkring sutten; suttekludene, der hvor vi legede gemmeleg i kælderen og der hvor skralden ramte, når vi sendte den ned ad skakten. I dag er skakten væk og indgangen til lejlighedskomplekset er dækket ind i et vindfang, hvor man kommer ind via en chip.

Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Sikkerheden er i top. Da jeg var barn, kan jeg huske, at der ikke var lås på dørene, men de kom gradvist og i dag er det chip og nøgle, der sikrer os adgang til lejligheden. Fra entreen ser man stuen og på højre side er der adgang til to værelser, hvor udsigten rettes mod legepladsen udenfor. Herfra kan man åbne og kalde på sine børn, ganske som jeg husker det.

Nå, men resten af lejligheden er sat i stand, og fremstår total nyrenoveret. Gulvet er også lige blevet lakeret og væggene malet, så duften af “nyt” er intens. Videre ind gennem lejligheden har vi både køkken/alrum, stue og et soveværelse med udgang til en træterrasse, hvor man kan åbne helt op og se ud på Medborgerhuset eller de grønne områder. Her kan man snildt stille et lille bord og nyde sin morgenkaffe og soveværelset kan fyldes med frisk luft. Der er også adgang fra stuen.

En deltajle, jeg også må fortælle er, at der er kommet elevatorer til komplekset, så alle aldre kan komme op. Det er ikke, som jeg husker det, når gamle Fru. Feddersen skulle op. Der er ingen, der behøver at puste.

Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Korskærparken står i dag meget ny, og det er der en årsag til. Der er brugt godt 800 millioner og det har givet et look, der får mange nye til området. Hele 500 står ventelisten kun til dette område, og 1500 er skrevet op generelt til flere områder, fortæller Finn Muus, mens han viser frem.

“Vi har samtidig fra starten været indstillet på at højne kvaliteten via de muligheder, vi havde. Det skulle altså stå som nybyggeri. Vi har fået ovnen op i højde, vi har stenpladder i køkkenet og det er i det hele taget blevet lækkert, hvis du spørger mig”, siger Muus og fortsætter:

Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

“Dertil har vi arbejdet intensivt på at hjælpe de mange mennesker, der bor her – og ikke mindst arbejde med beskæftigelse og uddannelse de seneste otte år. Der er kommet mange nye fællesskaber, og vi har været bevidste om, at vi med ombygningen rammer nye beboere også. Vi har gjort alt dette med et godt samarbejde Politi, kommune og organisationer. Vi har lavet fleksible udlejningsregler, så studerende f.eks. kom foran i køen. Det betyder blandt andet, at lærerstuderende og politistuderende er blevet blandt de nye beboere”.

Jeg er stadig fanget i stuen, hvor man sagtens kan tænde for tv’et og samtidig nyde det gode rum, måske hente lidt kaffe i det åbne køkken, imens chokoladekagen er ovnen.

Boligsammensætningen i Korskærparken er bred. Der er børn, unge og ældre, og sidste gruppe har jeg mødt nogle gange i Medborgerhuset, når den har stået på benløsefugle og andre lækre retter. Dengang sagde de hver gang, at de ikke forstod den liste og den usikkerhed, som der fulgte med den. De nød området, lejlighederne og fælleskabet.

Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

“Sådan skal det også være,” fortæller Finn og fortsætter:

“Mange er stolte og glade herude. Jeg ved f.eks., at en hel bus, der forleden var på vej til Tyskland med nogle af vores beboer, brød ud i jubel, da de hørte, at vi var røget af listen. Men vi skal naturligvis arbejde hårdt videre. Vi vil kæmpe for, at den positive udvikling fortætter. Vi skal huske, at vi ramte 49,3 procent og 50 procent, så er man på listen. Vi ved dog ikke, hvordan 2018 ser ud i tal endnu, men vi ved, at området er blevet fornyet endnu mere i år og, at det helt sikkert giver resultater”.

Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Korskærparken. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Jeg går ned ad trapperne og ud i regnen. Der er masser af plads til leg og hygge. Der er bænke, hvor man kan tage et hvil, læse en bog eller drikke en kop varm the. Der er legepladsen, hvor børnene kan boltre sig. Alle mulighederne er her – og de er ikke ødelagte, fulde af spraymaling eller brændt i stykker. Det ser rart ud.

Mange af de nye beboere er ikke kun studerende – de fleste er faktisk mennesker, der har solgt hus og flytter i en lejlighed til den tredje alder.

Skulle det være noget for dig at bo i sådan en lejlighed, så koster den 12.000 i indskud og 6800 kr. pr. md.

Tak til Finn Muus for kigget og en tur ned af mindernes allé.

www.eventc.dk