Fredericia AVSIENs flyttetanker kommer vidt omkring, nærmest som at springe i tid og klasse. Denne gang er klassen tilbage og udsigten er igen Lillebælt, sidst var vi ude i lokalsamfundet.

Ikke for at gentage mg selv, men endnu engang skal vi ned ad en vej, jeg ikke kender. Så tæt på byen, og så alligevel så privat, at det ikke har faldet mig ind at gå ned af Storkevej.

Indkørslen på Storkevej er snæver, men for enden folder vejen sig ud i adressen 7B. Jeg mødes på adressen med ejendomsmægler Niels Henrik Billund, og det viser sig, at hans farfar havde en finger med i denne flotte arkitekttegnede liebhaverbolig.

Omgivelserne bevidner, at her er frodigt om sommeren, her har efteråret givet nye farver til flotte store hække og træer. Villaen er af ældre dato opført helt tilbage i 1915, lokationen og gårdspladsen minder mig om de sjældne gange i min barndom, hvor vi besøgte nogle, der var noget ved musikken, som det gamle ordsprog siger.

Hoveddøren med den smukke detalje.

Jeg er en romantiker og den patina som hoveddøren og detaljen over døren har, får mig til at drømme og indtræde huset med respekt. Det første jeg møder, da jeg går ind ad døren, mødes jeg af en lille hall med en charmerende trappe. Jeg burde enten skamme mig eller glæde mig over at være anderledes, for da jeg fjerner blikket fra trappen, rammer Lillebælt mig.

Den smukke trappe til førstesalen.

Jeg får havet lige i ansigtet, jeg bliver nærmest trukket helt ud på enden af grunden, hvor synet af Lillebælt er med Røjle klint i horisonten. “Det er lidt et problem, når jeg fremviser boligen”, siger Niels Henrik og tilføjer, “når jeg viser boligen frem er det svært at holde eventuelle købere her inde, når det er det første som de møder. Alle vil der ud med det samme”.

Udsigten fra hallen

Vi bliver dog i boligen et stykke tid ved spisebordet i det åbne køkken ligger en masse originale tegninger af huset, oprindeligt som det var og senere med den tilbygning som kom 1967. Det er en sjov historie, når man nærstudere tegningerne, at det faktisk er ejendomsmægler Billunds farfar B. Billund som tegnede huset tilbage i 1916.

billund
De  originale tegninger fra B. Billund. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Uden at afsløre for meget af mig selv er økonomien i dette hus langt over, hvad jeg selv formår, men jeg er vild med huset. Det har noget statsligt eller autoritært over sig. Der er flere steder relieffer i væggene og nogle af detaljerne som forstørret repos på trappen og nedgang til kælder fra tilbygningen vidner om format.

Den brede repos mellem de to etager.

Det lille slot, som jeg kalder det, får lyset ind rigtig mange steder, der er udgang til altaner fra rum både i under og overetagen.

Køkken og spisestue ud i et.

Der er god plads i huset og flere moderne funktioner som det åbne køkken. Både stue, køkken og spisestue har det magiske havkig. Der er mange rum i huset og det kan virke lidt søgt på adressen, men der plads til at storken kan kigge forbi, eller man kan flotte sig lidt med for eksempel billardrum.

Billardrum og relieffer i væggen.

Jeg kunne finde mange yndlingsrum i dette hus, både på første sal og her i stuen, men som skrevet tidligere havet trækker. Men for at komme der til, skal man en tur i haven, den er velanlagt og stor. Der er masse af plads, selvom der er store træer, urtehave i højbede, drivhus og en kæmpe terrasse helt ned til skrænten mod Østerstrand. Mange af grundende, der støder ned til havet er smalle, denne perle har en meget bred have.

Dejlig stor have med masser af plads og måske en af Danmarks bedste udsigter.

Udsigten kan ikke diskuteres, hvem gad ikke sidde her og drikke sin morgenkaffe her eller grille på en sommeraften.

Den store terrasse mod Lillebælt 

Denne ugens flyttetanker må stoppe nu, ellers ender jeg med at gentage mig selv. Som to små konger falder ejendomsmægleren og kulturredaktøren i smalltalk på den balkonlignende terrasse, der noget ekstraordinært og dette jeg kalder det lille slot på Storkevej.

Se mere til liebhaverboligen her

Annonce