Fredericia AVISENs serie om flyttetanker rammer sig selv i halen, da jeg bliver sendt ud til en bolig, som viser sig at have været ugens flyttetanker. I sidste uge var vi en tur Skærbæk og næsten på vandet, minsandten om vi ikke rammer Skærbæk igen.

Ugens Flyttetanker har langt hen ad vejen haft forskellige dogmer og regler, i en periode har Chefredaktøren skaffet boliger og i min kalender har været en adresse, som jeg så har besøgt. Denne Ugens Flyttetanker fik et sjovt scenarie, da adressen var skrevet forkert. På vej mod adressen fandt jeg ud af, at noget var galt, så jeg måtte korrigere. På vej mod Skærbæk kan jeg se, at der er noget velkendt. De bliver ikke mindre velkendt, da jeg kører nedad Hjortøvænget og rammer nummer 16, det er jo det hus, jeg har set, som jeg kaldte Porten til Narnia.

Det er mægleren Lars-Bo Ottesen fra place2live, der skal fremvise boligen, jeg var måske mest besluttet på at finde en anden bolig, men så finder jeg en vinkel til at gøre den til Ugens Flyttetanker igen. Huset er tomt nu, sidst jeg så det var det møbleret, det gav et andet udtryk.

Flot og velanlagt have med indbygget hygge.

Da jeg sidst besøgte huset, var jeg helt vild med det og kunne ikke forstå, hvorfor det ikke var solgt. Her er alt, hvad en familie har brug for og det er i nogle af de tryggeste rammer, jeg har oplevet flyttetanker i.

Men Lars-Bo fortæller mig, at huset har fået en ny pris, hvilket gør det endnu mere attraktivt. At se huset nu uden møbler giver noget helt andet, hvis jeg tidligere synes, at her var meget plads, så er der mere nu. Jeg er stadig vild med det rum, som binder det hele sammen. Det åbne køkken ud i spisestuen og den store åbning ind til stuen. Det rum er et kongerum. Her som jeg ser det i dag, umøbleret øjner jeg flere kreative løsninger, i forhold til sidst, jeg så det.

Stuen i denne lækre Skærbækvilla

Specielt den store stues vinduespartier og udsigten til den store lukkede lækre have, er noget der forlænger familiefølelsen. Huset er bygget op, så man kan se næsten, hver en lille krog i haven. Haven er dejlig og funktionel, specielt den lille lomme, hvor fodboldtræneren stod, er jeg vild med. Haven forlænges med en åbning ud til et stort grønt fælles areal.

Foran huset er en lækker terrasse.

Ligesom sidst, så er terrasserne geniale ved det hus her, specielt den foran huset er lækker, lad mig fortælle hvorfor. Soveværelset er placeret sådan, at man har mulighed som voksne at have sin egen afdeling. Ved soveværelset er der badeværelse med spabad. I soveværelset er der walk-in closet og udgang til den omtalte terrasse. Her kunne jeg sagtens se mig selv sidde mange sommeraftner, eller holde et lille selskab.

Badeværelse med spa.

Et rum jeg også genopdager er det store multirum, jeg tror ikke, at man kunne finde en teenager, som ville takke nej til at invadere det. Det er som sagt et hus, der emmer af kvalitet og særdeles meget plads.

Kæmpe mulitrum med udgang til have.

Hvorfor valgte jeg at beskrive huset igen, det skal jeg svare på. Jeg fik en ny oplevelse denne gang otte måneder efter første besøg, som satte nogle tanker i gang om hushandel. Når jeg skal købe hus engang, så vil jeg besøge det samme hus flere gange, der er mange faktorer, der kan spille ind. Vejret, dagens humør og mange ting kan blive afgørende for bedømmelsen. Det kan også være, at første gang, at man ser huset, har sælgerne ikke så travlt med at komme derfra og et halvt år efter er mere modtagelige for bud på prisen.

Haven med udgang til fællesareal.

Jeg fandt prisen sidst i oktober ret fin, men nu kan Lars-Bo Ottesen så fortælle mig, at efter han overtog boligen så er der kommet et markant prisnedslag. Boligen koster nu 3.250.000 og det er et nedslag på 450.000 kroner.

Jeg ville ønske, at billederne var umøbleret ligesom huset, så ud i dag, men det er altså et gennemgående fedt hus og jeg forstår stadig ikke, hvorfor det ikke er solgt.

Se mere om huset her.

http://jyskserviceaps.dk/