Forside Erhverv Ugens Flyttetanker: Bo med udsigt til fremtiden

Ugens Flyttetanker: Bo med udsigt til fremtiden

DEL

Fredericia AVISENs føljeton om flyttetanker kommer vidt omkring. I sidste uge besøgte Chefredaktøren Korskærparken, denne gang er vi i Kanalbyen og i det første byggeri, der ramte den nye bydel Frederikshuset.

Jeg har længe gerne ville se en af lejlighederne i Frederikshuset, der var den første bebyggelse på den nye store eksklusive bydel, som toner frem på førsteparket mod Lillebælt. I dag kom muligheden, da jeg skulle se på en 94 m2 ejerlejlighed på 3. sal.

frederikshuset

Jeg er lidt i tvivl om, hvor det nøjagtigt er, at jeg skal ind, da jeg ankommer, så jeg går ind i Frederikshusets midte, eller kerne kan man også sige. Her er ro og følelsen af sikkerhed er omringet af bygninger, der på hver sin måde spiller ind med klasse.

Det giver mig følelsen af at være på et mindre resort, hvilket er en sjov fornemmelse midt i byen. Selvom der bygges lige ved siden af, er her ro og virkelig rart at være. Der er noget feriestemning over komplekset Frederikshuset. Foran lejligheden på 3. sal, tænker jeg også straks, her gad jeg godt nyde min morgenkaffe.

frederikshuset
Ved indgangen til lejligheden er der mulighed for privatliv.

Jeg er så heldig at have ejeren med på rundvisningen og der begynder at tegne sig et billede af, hvem der kunne bo her. Når jeg ser denne type liebhaverier med havudsigt, drages jeg mod Lillebælt. Da døren åbnes, er jeg som en kvinde i en sko- eller taskebutik, jeg lytter ikke mere, jeg venter bare på at køre kortet igennem. Eneste forskel her er, at jeg ikke er valid for en slutseddel, men hold nu op, udover Lillebælt, er der en bro, der kalder som et billede på et postkort.

frederikshuset
Billede fra altanen mod Lillebæltsbroen.

Jeg bliver simpelthen nødt til at starte med udsigterne, for dem er der nok af. Både de ikoniske vi alle kender, og så muligheden for at se en ny bydel skyde op på førsteparket. Til højre i lejligheden er en endnu større terrasse, hvor man har udsigt over hele Kanalbyen og Langebroprojektet, man kan se ind over Fæstningsbyen og selvfølelig endnu mere af Lillebælt.

Frederikshuset
Morgenstund over Langebro. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Det ovenstående billede er taget, mens jeg beser lejligheden fredag morgen, denne terrasse er stor og ugeneret. Med morgenkaffe muligheden foran hoveddøren vil jeg vurdere, at man altid kan finde sol, når man bor her.

Frederikshuset
Den store terrasse som har mulighed for automatisk solmarkise .
Frederikshuset
Altanen mod Lillebælt.

Selve lejligheden får nærmest lys ind fra alle sider, og der er ikke et eneste vindue, der ikke har en fornemmelse af noget roligt og smukt.

Frederikshuset
Den store opholdsstue med adgang til begge terrasser fra hjørnet.

Stuen er stor og rummelig og og man har panoramaudsigt i særklasse, køkkenet er åbent og giver samme udsigt som terrassen mod Lillebælt. Det er et meget moderne og lyst hjem, pladsen gør, at jeg tænker her burde bo et par, måske med weekendgæster en gang imellem. Det kunne også være en unik feinschmecker ungkarlehybel eller et businesswomandomicil.

Frederikshuset
Foran køkkenvasken kan man skrælle kartofler med udsigt til Lillebæltsbroen.

Der er to regulære værelser i lejligheden og et depotrum, der er gulvvarme i hele lejligheden, og designmæssigt hænger det hele smukt sammen. Ejeren fortæller, at der er mange stunder på dagen, der er specielle, om morgenen, inden solen står op, kan man se lyset fra de nye kanaler. Det samme gælder om aftenen, det er et mindeværdigt syn, der giver masser af ro. Når barnebarnet er på besøg, kan der ligeledes bruges masser af timer på at sidde og se på skibene, der udfører deres arbejde på Esplanaden ugen igennem.

ugen
Aften billede af kanalerne.  Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Der er mange små detaljer i lejligheden og masser af skabsplads på den ene side ved indgangen. Personligt kan jeg godt lide den lille trappe op til den store terrasse.

frederikshuset
Trappen til terrassen.

Lejligheden er luksus og jeg forestiller mig, når kanalbyen er færdigbygget med et nyt stort arkitektonisk Fredericia Teater, at denne type lejligheder vil blive eftertragtede som ferielejligheder, som vi kender fra Solkysten.

Frederikshuset
Soveværelse med  muligheder

Jeg tror efter at have set en lejlighed i Frederikshuset, at Fredericia for en gang skyld er forud for sin tid. Her er elevatorer, der kan køre direkte ned til den lækre lukkede garage, hvor det er muligt at tilkøbe parkering. Ejeren fortæller, at flere af ejerne i komplekset ikke er meget hjemme, måske har sommerhus eller nyder deres tid med folkesporten, golf. Det er et roligt sted uden meget larm, hvor man kan nyde omgivelserne. Det var præcis sådan, som jeg troede, det var, det her er en helt simpelthen en lækker lejlighed.

Elevator lige uden for døren.

Jeg følger med ejeren helt ned i parkeringskælderen, som selvfølgelig også er eksklusiv. Det var et super møde med det første hus i kanalbyen, følg linket hvis du vil se mere om lejligheden.

https://goo.gl/MSbg7k