Forside Erhverv Ugens Flyttetanker: Anderledes supervilla i børnevenligt kvarter

Ugens Flyttetanker: Anderledes supervilla i børnevenligt kvarter

DEL

Fredericia AVISEN er igen taget til Taulov, her i nærområdet kommer den ene store virksomhed efter den anden. Her er et bud på en villa i den tunge ende af vægtskålen, men også en bolig med masser af små finesser og detaljer. Sidst så vi på enejerlejlighed ved Trelde Sande nu er vi i Taulov med finesser og tryghed.

På vej mod Taulov kan man ikke undgå at se de store byggerier af nye virksomheder som skyder op, det er et område i stor fremdrift. Snart vil nye arbejdspladser og nye arbejdspladser tone frem. Taulov er også som by vokset og vi skal i et af de nyere kvarterer og se på et hus som er bygget 100 procent som familien gerne ville.

Huset set fra vejen af.

Niels Bohrs Vej har noget nyt og spændende over sig jeg ikke har set i Fredericia Kommune før. Der er en sø i midten af en stor rundkørsel, som åbner op for flere veje. Alt er en form for lukket vinge, så det er sikkert og trygt for børn at vokse op her.

Billede af søen som er i midten af den store rundkørsel

Villaen, som vi skal se, er hele 284 m2 og har seks rum store rum. Det er et hus som ejeren selv har bygget, så der er mange smarte løsninger et typehus normalt ville skulle kigge længe efter. Jeg har efterhånden set mange boliger i denne serie om Ugens Flyttetanker, et tilbagevendende problem er plads, her er masser af plads.

Garagen er opvarmet og har plads til to biler.

Lad os starte med garagen som har et par gode detaljer, både det at garageporten ikke er firkantet og der er lavet opbevarings rum på bagvæggen.

Første møde med et fantastisk hus.

Når man kommer ind i huset begynder det at folde sig ud, en smuk entre og runde bløde former gør første møde meget imødekommende. Trappen er selvdesignet og der er generelt noget storladent over løsningerne i huset, men det formår at give varme og familieliv på samme tid.

Set fra hjørnet af køkkenet.

Køkkenet er lyst og moderne, fra kogeøen kan man holde øje med hele familien i underetagen. Ja, man kan faktisk også have et øje på haven.

De forskudte loft partier giver dybde i huset.

Fra spisepladsen har man en super udsigt både ud og ind af huset. Solen kommer ind den vej og det er også grunden til det store vinduesparti, der er koncentreret om baghaven. Her er usædvanlig god plads.

Set fra baghaven.

Stuen er så stor, at der også er god plads til at familiens to børn kan lege. Der kommer masser af lys ind og det at en af væggene runder giver en god afveksling. Der er også leget med bjælker i loftet i stuen, det er som om flere af løsningerne er lavet fordi man kan.

Stuen med masser af sollys.

Underetagen har også et bryggers i fornuftig størrelse. Der kan faktisk holde en barnevogn, oplyser fruen i huset. Det har jeg ikke tænkt så meget over i de huse, jeg har set, her giver det god mening. En lille, men super fed detalje i bryggerset, skal man kigge i skabet efter. Der er lavet en vasketøjsskakt fra førstesalen, så tøjet lander i snavsetøjskurven.

Flotte detaljer når man kommer op af trappen.

På førsteetagen er der hele 4 værelser, børneværelserne er placeret i den ene ende som vender mod søen. En sjov detalje er dørene til de to børneværelser, der åbner hver sin vej. Mellem badeværelset og drengeværelset er lemmen til vasketøjsskakten.

Stort drengeværelse som har samme størrelse som pigeværelset.

Der er selvfølgelig også tænkt over tingene her, begge værelser har brede vindueskarme så man sidde på dem og se ud på søen og den store rundkørsel.

Soveværelse med flot udsigt og lækker terrasse.

Der er tilhørende til dette værelse også næsten en hver kvindes drøm. Der er et stort walk-in closet som selvfølgelig også har en fed detalje. Her er en rund væg som har fået lavet en bøjlestang som matcher formen.

Walk-in closet i forlængelse af soveværelse.

Der er et stort værelse i samme ende som også har både god plads og skabe til opbevaring. Begge rum i den ende har adgang til den store terrasse. På førstesalen er husets største badeværelse, det var tiltænkt, at der også skulle være badekar. Familien har dog ikke kunnet finde den rette model, men alt er gjort klar til at tilkoble et badekar.

Til venstre er der plads til badekar.

Der er flere rum og detaljer, som man ikke får med her i min artikel, så der er masser at se på både på plantegning og ved at besøge huset hvis man er interesseret i det. Haven er forholdsvis stor og der er også i haven tænkt på opbevaring, her er skur og rum til alt fra haveredskaber til et regulært værksted.

Haven med god plads til leg og hygge.

Udover at huset er specielt og lækkert, så er der også penge at spare på energien i huset. Her er både solceller, solvarme og varmepumpe, så udgifterne er stærkt reducerede. Det er et hus som taler til mig på alle planer, jeg er sikker på at en børnefamilie eller et par med brug for plads snart flytter ind.

Turen går tilbage til fæstningsbyen og noget af det, der slår mig er, hvor hurtigt jeg kører forbi nedgangen til motorvejen. Man er tæt på verden i Taulov.

Læs mere om huset her

bit.ly/LethiFredericia
Skal du opleve legenden i Fredericia? Så klik her