CORTEX20, dagcenter for erhvervet hjerneskade, inviterer i anledningen af hjerneugen alle interesserede til foredrag med Maja Klamer Løhr, socialrådgiver fra Hjernesagen.

Maja Klamer Løhr kommer for at fortælle om hjerneskadeområdet og udviklingen af den kommunale hjerneskaderehabilitering de senere år, som har taget sit afsæt i forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade.

Hun vil også fortælle noget om, hvilken retning vi er på vej imod, og hvilke udfordringer, som vi står overfor. Hun vil desuden dvæle lidt ved hyppigheden af hjerneskader og forebyggelse af apopleksi.

Foredraget kan du høre torsdag d. 17. marts kl. 13-15 I CORTEX20, dagcenter for erhvervet hjerneskade, Bredgade 20, 6000 Kolding.

Foredraget henvender sig til borgere med hjerneskade, fagpersoner, pårørende eller andre der har interesse i det.

Der er ingen tilmelding, så mød op og hør det spændende foredrag.