EU er en stor maskine, der for mange virker meget langt væk. Men i virkeligheden er EU meget tættere på end de fleste tror. Én ting er de politiske beslutninger fra Bruxelles, der påvirker danskernes hverdag – men også på regionalt og kommunalt plan arbejder man sammen med EU om projekter og samarbejder til gavn for borgerne.

Udvikling er et ord, der bliver brugt i flæng. Mange fagområder enten gennemgår en udvikling eller har et behov for at blive udviklet. Det gør ikke begrebet mindre værd, for et fokus på udvikling handler også om at præge sit lokalsamfund regionalt og kommunalt. Selvom EU på mange måder er langt fra borgerne i den enkelte kommune, så har man i Region Syddanmark i samarbejde med de 22 syddanske kommuner oprettet et kontor i hjertet af EU, hvorfra man bringer EU meget tættere på borgerne.

Læs også:

En af dem der er med til at binde EU, EU-projekter og EU-midler sammen med kommunerne er Cathrine Holm Frandsen, konsulent for Internationale Kommuner og kultur. Hendes rolle består i at koordinere Det Syddanske EU-Kontors kommuneindsats.

– Det er kommunerne, der er vores ejere – og vi vil gerne sikre, at vores ydelser og tilbud kommer bredest muligt ud i hele regionen. Der er samarbejde inden for de enkelte fagområder, men vi vil også gerne have, at kommuner, der ikke er eller tidligere har været en del af et EU-projekt, bliver opmærksomme på det. Derfor har jeg et særligt fokus på at få alle kommuner velinformeret om, hvad der er af muligheder, men også prøve at konkretisere hvad man kan med et EU-projekter ud fra kommunernes individuelle strategier, forklarer Cathrine.

Netop arbejdet med at konkretisere hvad EU kan bidrage med i kommunerne, er en væsentlig opgave, der også kræver et godt fodarbejde hos Det Syddanske EU-kontor.

– Vi har i efteråret lavet en analyse af udviklingsstrategierne for at finde potentielle fagområder, hvor den enkelte kommune vil kunne kigge mod EU-projekter for at understøtte deres udviklingsindsatser, fortæller hun og fortsætter:

– Det har vi præsenteret for kommunernes ledelser, og enkelte steder har vi haft en god dialog med yderligere konkretisering. Det er en opgave, hvor vi forsøger at være bindeledet mellem, hvad man kan med EU, hvad EU vil, hvor EU vil hen på den enkelte fagområder. Det skal vi matche og binde det over til, hvad det er kommunerne vil, og hvilke indsatser kommunerne har.

Forskellige strategier, men stadig med store muligheder

De 22 kommuner har hver deres strategi, der skal udmøntes forskelligt. Men dette til trods kan Cathrine berette om, at der er mange gode matches mellem de syddanske kommuner og de aktuelle EU-projekter.

– Der er rigtig stort link og et stort match. Det hele handler for alle om grøn og digital omstilling. Det handler om velfungerende samfund – også ude på landet, forklarer hun.

– Det er vidt forskellige kommuner med vidt forskellige strategier. Der er bykommuner, der er landkommuner og vandkantskommuner. Det er et kendskab, jeg har opbygget hen over årene – og jeg har fået en personlig relation til de fleste kommunale medarbejdere, der sidder med det her. På den måde bliver det let for dem at kontakte mig, hvis de har brug for at afklare noget, siger Cathrine og fortsætter:

– Der behøver ikke nødvendigvis være noget på dagsordenen for et møde, det kan også bare lige være at flage, at man med fordel kan se mod Bruxelles, når man tænker udvikling. Vi skal kobles på så tidligt som muligt, når kommunerne er i en udviklingsproces. Det skal være muligt at medtænke forskning eller samarbejde med andre lande. Der vil vi rigtig gerne være med i processen.

Et EU-projekt kan være en større omgang, især hvis ikke man har prøvet det før. Der er et større arbejde med at udarbejde en ansøgning til forskellige projekter – men det er netop her, Det Syddanske EU-kontor spiller en afgørende rolle. De har en nicheviden og et stort europæisk netværk på en række fagområder, som de gerne bringer i spil for at hjælpe kommunerne på vej.

– Vi forsøger at være synlige og proaktive. Vores analyse viser nogle takter, der også vil kunne udvikles med EU-støtte og samarbejde med andre lande. Det handler om at skabe værdi. EU er interesseret i, at et projekt har værdi for EU, men det er også vigtigt for den enkelte kommune, at det giver værdi for dem. Der skal være en værdi i den kompetenceudvikling, et projekt vil give for kommunen, brandingen eller medarbejderne, forklarer Cathrine.

En måde at få nye kommuner med i EU-projekter er ved at trække på de kommuner, der allerede arbejder intenst med EU-programmer. Blandt andet har man allerede i Middelfart og Kolding Kommune søsat en række projekter med støtte fra EU – og her er stor læring at hente for andre kommuner.

Læs også:

– Vi forsøger at åbne lidt mere op for, at nogle af de kommuner der allerede har udviklet og implementeret projekter, at når de indgår i nye, at man så kan tænke ”føl-kommuner” med. Det kan være meget voldsomt at kaste sig ud i den store proces, men kan man gennem fælles projekter, starte op og få en læring, så kan man senere hen selv hoppe med, siger Cathrine.

Hvilke områder kan man udvikle i samarbejde med EU?

EU spænder vidt og dækker alle tænkelige politiske områder på den ene eller den anden måde. Noget har de beslutningskompetencer på – andet har de kun supplerende kompetence på. Sidstnævnte betyder, at hvis EU vil præge den politiske retning i medlemslandene, så skal det foregå gennem projekter og støttemidler – og det er netop disse, som kommunerne kan få del i, hvis deres projekter følger den retning EU har sat.

– EU kigger meget på det tværsektorelle. Altså omstilling, bæredygtig omstilling og ikke bare grøn omstilling. Det er også bæredygtigt på andre fagområder. Digitaliseringen er et værktøj, der skal bidrage til bæredygtig omstilling, forklarer Cathrine.

Netop det tværsektorelle spiller en rolle i EU, blandt andet på kulturområdet, men også inden for uddannelse og forskning.

– Tager vi kultur, det er ikke kun for kunst og kultur selv. Det er der, hvor det kan give en større effekt på nogle af de andre områder, forklarer Cathrine.

– Eksempelvis i snitfladen mellem sundhed og kultur. Hvad kultur kan gøre for mental sundhed. Der ligger en masse muligheder for at skabe resultater ved at tænke et område ind i et andet. Kultur kan give mange positive effekter på andre områder også, fortsætter hun.

Læs også:

– Kigger man på Erasmus+ programmet, der er også en social dimension. Det er primært på skoleområdet og kan bruges til at understøtte sin læringsstrategi, men det kan også bruges på andre forvaltningsområder, eksempelvis til at kompetenceudvikle sine medarbejdere, forklarer Cathrine.

Det handler for EU også om at være borgernære, forklarer Cathrine. Især under det store Horizon Europe-program, der handler om forskning og innovation, kan tingene tit blive storslåede, men her spiller kommunerne en afgørende rolle i at gøre det borgernært.

– Kommer man til de større programmer som Horizon Europe, der kan kommunen være data, de er tættest på borgerne – og det er vigtigt for forskerne have med. EU vil gerne have borgerne med. Så når man skal ind og se på, hvad er de nye gode klimaløsninger, så er det vigtigt, at man også får borgerne med. Det er fint at finde en ny metode til eksempelvis kystsikring, men hvis ikke borgerne er med på ideen, så skal kommunerne aktiveres i at skabe en dialog med borgerne og finde en fælles løsning, fortæller Cathrine.

Områderne omkring kultur og uddannelse er to områder, hvor EU ikke har nogen lovgivningsmæssig kompetence. Derfor er det afgørende for EU, hvis de vil have indflydelse, at der bliver søsat programmer. Disse programmer handler i høj grad om at finde løsninger på fælles udfordringer, forklarer Cathrine.

– EU definerer fælles udfordringer, som kan løses i det europæiske fællesskab. Det handler om at skabe merværdi, om at finde de løsninger der kan bruges flere steder – og om sammen at finde den løsning der passer til det enkelte medlemsland eller den enkelte kommune.

Der er mange muligheder for kommunerne i at bruge EU aktivt. Middelfart Kommune har haft stor succes med klimaprojekter, Kolding er netop påbegyndt et projekt omkring fremtidens madvaner – listen over projekter er lang. Cathrine og hendes kollegaer er altid klar til at hjælpe med råd, sparring og udvikling.

Læs også:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer