Fredericia AVISEN tager et nostalgisk tilbageblik på musikken, der har fulgt med os gennem tiden, man kan måske nærmere sige de afspillere der har spillet for os på farten. For at historien ikke skal blive for lang, starter vi en sommerdag i Mørke på Djursland. Bedstemor har dækket op til formfranskbrød og syltetøjsmadder i haven, på bordet stiller hun en hvid transistorradio, den kører på batterier.

Det var smart, at man kunne tage radioen med sig, jeg husker slut halvfjerdserne som en radiotid, de var i flere størrelser ned til helt små. Det fungerede nok mere som en baggrundslyd end reel vellyd, mine forældre havde en radio på størrelse med en OTA Solgryn-pakke. Jeg elskede at tage den med ind på værelset og dreje på frekvensknapperne og finde kanaler fra udlandet. Selvom det var på batteri, så holdt levetiden længe på de transportable radioer, også da kassettebåndoptagerne blev integreret i.

Boombox eller ghettoblaster, kært barn har mange navne.

Kassettebåndoptagerne blev en revolution, fordi man nu kunne optage musik på bånd, og tage sin eget musik med ud om man vil. Ghettoblasteren blev den forlængede arm, når man enten synes man skulle spille noget højt for at få opmærksomhed, eller samles med nogle venner.

Ghettoblasteren blev min følgesvend i mange år, selv da den mindre walkman kom og gjorde musikken endnu mere mobil. Den store forskel på ghettoblasteren og walkmanen var, at førstnævnte næsten ikke kunne få højttalere store nok og en walkman spillede med høretelefoner. Nogle walkmen kunne spille uden høretelefoner, men lyden var ikke høj eller særlig god. Dengang var der ingen playlister, man optog sit musik på et kassettebånd med 30 eller 45 minutters varighed på en side. De nyere og lidt smartere ghettoblastere og walkmen vendte selv båndet.

Walkman var en vaskeægte 80er ting, med sådan en hængende i bæltet var man noget.

Compact Disc også kaldet CD blev det medie som fik akkurat samme tur som kassettebåndet have været igennem. Nu var det en ghettoblaster med cd og walkman blev skiftet ud med discman. Desværre var CD’en en dårlig ting til at have med på farten, da de kunne skippe og musikken ville hakke. Minidisc blev løsningen på problemet med, at musikken hakkede ved bevægelse, den kunne også optage, ligesom det gode gamle kassettebånd kunne. Tiden blev kort for Minidisc, selvom vi i slutningen af CD æraen og Minidiscens død solide genopladelige batterier indbygget i de mobile afspillere.

Reklame fra 2002 hvor Minidiscman var på toppen.

MP3 filerne bankede der udad, internettet væltede ud med alverdens musik som mange folk hentede gratis, det blev starten på en ny type afspillere. Meget mindre end vi tidligere havde set og med mulighed for at indeholde mange flere musiknumre end de typisk maksimale 90 minutter. Da iPoden blev lanceret skiftede alt vi kendte tidligere og et hav af afspillere ramte markedet, nu var musikken 100 procent digital og det skabte for alvor et marked for moderne og bedre høretelefoner. Langt hen ad vejen blev den vigtigste gadget det lille minijack stik som sad på afspilleren, nu kunne man spille via alt der kunne modtage et minijack, det kunne være et større lydanlæg eller en mindre højtaler.

Sony mobiltelefon med høretelefoner og det omtalte minijack stik.

Det var næsten uundgåeligt at denne type afspiller ville få en kort levetid i takt med, at vores mobiltelefoner udviklede sig til smartphones. Alt blev bedre, hukommelsen, mulighederne for at høre musik generelt blev meget mere onlinebaseret. Det skabte en masse musiktjenester som man kender i dag som iTunes, Spotify etc. Det faktum, at man nu både kunne dele sin musik som kunstner og direkte ud til sine fans, og fans kunne gratis se musikvideoer på Youtube det skabte en sand revolution inden for deling og formidling af musik. Den næste store mobile satsning blev Bluetooth og WIFI, det fik vores smartphones til at blive alt det som alle forgængerne kunne, bare uden ledning og batterier. I dag kan man fra sin smartphone vise en film i HD-kvalitet på en græsmark eller afspille sit yndlingsmusik gennem luften og ud i en stor Bluetoothhøjtaler. Man kan stadig være helt intim ligesom med sin første walkman og nyde musikken i høretelefoner, som sjovt nok også er trådløse nu. Det er heller ikke længere kun musik, der fylder i ørerne, lydbøger og specielt podcasts er meget populære.

Hvordan ser det så ud i fremtiden, det kan være svært at spå om. Smartphonen er lige nu den aktuelle afspiller, markedet med høretelefoner og Bluetoothhøjtalere er makset helt ud til store soundbokse, specielt designede aripods og snart vil vores telefoner også kunne projektere film op på en væg. Det er svært at forestille sig, at man kan fylde mere ind i en smartphone eller at behovet skulle opstå, at man ønsker at splitte musikdelen ud af den elektroniske schweizerkniv som mobilen er blevet. Lyden kan faktuelt ikke blive bedre, end den præsenteres digitalt, så der skal trækkes nogle tekniske kaniner op af hatten.

En ting er helt sikkert, vi vil altid have musik i vores hjerter, have trang til at tage den med eller dele den med nogle andre. Det behov har ikke ændret sig, det er måden og letheden, man lytter på og med, der har forandret sig.

Let the music play.

Skriv et svar