Den 1. maj blev det offentliggjort, at Monjasa Park udvides med en ny tribune på modsatte langside af den nuværende hovedtribune. I dag gik CJ A/S igang med gravemaskiner.

Som led I det udvidede anlægsbudget har Fredericia Kommune investeret i, at der skulle bygges en ny tribune på Monjasa Park med 1.400 siddepladser og 500 ståpladser til udeholdet.

Efter endt udbud fik CJ A/S opgaven, som de startede på i dag med gravemaskiner, der skal fjerne buskadset på bagsiden af den langside, hvor den nye tribune skal opføres.

Igennem en længere periode har det været et stort ønske for FC Fredericia at få den nye tribune, der betyder, at man får et nyt udebaneafsnit, der har været et stort ønske.

“Jeg vil gerne takke Byrådet for, at vi kan gå igang med fase 2 på Monjasa Park. Vi har i det seneste år oplevet, at vores fanklub er vokset markant, og dem skal vi have plads til, og samtidig skal der være plads til, at der kan komme et stort rykind fra udeholdet. Det kommer vi til at kunne styre nu, hvor de får deres egen indgang så de kan gå direkte til og fra deres bus. Viaplay er begyndt at streame alle kampe i NordicBet Ligaen, og det vil også ske i de kommende år, og vi er derfor glade for, at der også investeres i LED-bander på den nye tribune så vi får endnu en eksponeringsmulighed til vores sponsorer,” sagde FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, i forbindelse med præsentationen af stadionprojektet.

Byggeriet kommer dermed til at præge Monjasa Park igennem efteråret, hvor der skal spilles otte kampe i NordicBet Ligaen og dertil komme mulige opgør i Sydbank Pokalen. I første omgang får det dog ikke betydning for tilskuerkapaciteten, da den i forvejen er begrænset grundet Covid-19.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer