Mellem to regnbyger fandt solen vej og skabte liv og lys på Landsoldatpladsen. Få steder er så fantastiske at være, som i Fredericia når solen skinner. Det er Grundlovsdag, og i baggrunden vajer Dannebrog. Foran Landsoldaten og med det vajende flag i baggrunden havde Fredericia AVISEN sat formand for Demokrati- og Borgerudvalget – og frihedselskende, Christian Jørgensen til en snak om grundloven.

“Dagen i dag festligholder vi den Grundlov der danner rammen – og i den verden vi lever i, meget vidde rammer for vores udfoldelsesmuligheder, vores frihedsmuligheder og vores demokratiske rettigheder”, fortæller Christian Jørgensen blandt andet.

Hvad ved grundloven tiltaler dig – det er vel mange ting vi ellers tager for givet?

“Ja, det er noget af det vi tager for givet. Jeg synes, at nogle af de ting der sker omkring os lige nu er med til at sætte noget perspektiv på hvor priviligerede vi er i Danmark, at vi har den her grundlov. Hvis vi kigger mod Kina eksempelvis, der kan man ikke italesætte en her nation som Tibet. Ser vi mod USA lige nu, så kan vi se hvilke strømninger der ligger og lurer under overfladen og hvad det er for nogle aggressioner der kommer op til overfladen”, siger Jørgensen og fortsætter:

“Der er vi i et samfund, hvor respekten overfor hinanden, friheden til at være, friheden til at tale og mene hvad med vil, det er alment accepteret. Det er også tankevækkende, at en lov der blev lavet tilbage på 5. Juni i 1849 kun har haft enkelte korrektioner. Det er rigtig mange år siden. Det er en kronjuvel vi fejrer i dag”.

Du kan høre mere om Christian Jørgensens syn på Grundloven, frihedsrettigheder og demokratiets tilstand i vores indslag med ham på Fredericia AVISENs facebookside.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer