FC Fredericia var statister, da holdet lørdage eftermiddag tabte 1-3 til Viborg på Monjasa Park.

Aldrig har jeg oplevet så mærkelig en fornemmelse på et fodboldstadion. Aldrig. Selv en træningskamp er der mere gang i den, end der var i opgøret mellem FC Fredericia og Viborg.

Man kunne frygte for intensiteten i sådan et opgør, når der ikke var gang i den på lægterne, men den sørgede spillerne selv for. Heldigvis. Det var så også noget af det eneste, som FC Fredericia sørgede for at positive elementer.

https://www.vinmedmere.dk/

I alle andre af spillets facetter var Viborg i en klasse for sig, og Jonas Dals mandskab skal være glad for, at de ikke tabte med mere end 1-3.

Se her Sportsredaktørens karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Alexander Nybo (02): Ved to af målene var han prisgivet. Ved det første mål på frispark skal han gøre mere, selvom det var godt sparket, da det var i hans side af målet.

Jacob Buus (02): Svingende kamp af backen. Offensivt slog han et par gode indlæg, men defensivt var det ikke godt nok.

Erik Nissen (02): Den ellers normalt sikre stopper havde en usikker dag på kontoret.

Christian Ege (02): Gik som sædvanligt hårdt ind i duellerne, men det var ikke nok. 

Nicolaj Ritter (02): Offensivt var det uskarpe indlæg, og defensivt så han ikke for heldig ud.

Andreas Oggesen (02): Styrmanden på midtbanen havde endnu en offday.

Dennis Høegh (02): En af de spillere, der gik forrest med fight var Høegh, men det spillemæssige var ikke på et højt niveau.

Joachim Wagner (4): Havde flere gode initiativer og udviste god energi.

Mathias Gertsen (02): En af “G”’s varemærker plejer at være pasningsspillet, men mod Viborg var plejer død. Slog en enkelt dødbold, der blev farlig.

Anders Holvad (02): Var tæt på at lave en assists til Enna i første halvleg, men så var det også det.

Steven Enna (4 – Man of the Match): Kæmpede alt hvad han havde lært og fik puttet en enkelt bold i kassen på ægte center forward-vis. Med lidt mere skarphed var han blevet dobbelt målscorer.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

____________________________________________________________________________

Indskiftere:

Henry Uzo (4): Godt indhop af den vævre højre back, der lavede assisten til målet. Banker på til en startplads i næste kamp.

Victor Torp (4): I forhold til de øvrige spillere på midtbanen var han boldsikker. Efter gode indhop i de første to kampe bør han starte inde mod Vendsyssel, hvis fysikken tillader det efter hans lange skadesperiode.

Kristian Kirkegaard (UB): Spillede kun ti minutter.

Skriv et svar