Undersøgelse fra Odense Børnekohorte er netop udgivet i internationalt miljøtidsskrift.

Drenge udsat for plastkomponenten Bisfenol A, BPA, som blandt andet findes i noget legetøj samt nogle drikkedunke og madkasser, har et dårligere ordforråd i 2-årsalderen end drenge, som ikke i samme grad har været udsat for BPA.

Det viser et nyt studie fra Odense Børnekohorte, og den opsigtsvækkende konklusion er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Environmental Research: 

– Resultatet er bekymrende. Vi ved nemlig, at tidlig udvikling af sproget betyder noget for ens eksamensresultater efter 9. Klasse, siger Tina Kold Jensen. Hun er professor på Miljømedicinsk Afdeling ved Syddansk Universitet og forskningsleder i Odense Børnekohorte. 

BPA har længe været i myndighedernes søgelys, fordi den mistænkes for at være hormonforstyrrende og have en skadelig virkning på menneskers og dyrs frugtbarhed. 

I den aktuelle undersøgelse fik i alt 535 gravide kvinder målt forekomsten af BPA i urinen under deres graviditet. De besvarede desuden spørgeskemaer om deres børns sprogudvikling i 2-års alderen. Undersøgelsen viser, at drenge af mødre med høje BPA-niveauer i urinen havde et mindre ordforråd end drenge af mødre med lave niveauer. 

BPA havde dog ingen effekt på døtrenes sprogudvikling: 

– Vi finder ofte kønsforskelle, når vi ser på effekterne af udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Det er formentlig, fordi fostrets hormonsystem er meget forskelligt hos drenge og piger, forklarer Tina Kold Jensen. 

Som forbruger kan man holde øje med, om produkterne er mærket som “BPA-free,” men det vil ikke være i alle tilfælde, at det fremgår tydeligt. Nogle kasseboner indeholder fx også BPA. 

På baggrund af resultaterne mener Tina Kold Jensen, at der er brug for opfølgende forskning:
 

– Det er vigtigt at følge op på disse børn ved 7-års alderen for at undersøge, om hjernepåvirkningen er blivende. Vi er derfor også i gang med at teste os frem til den normale hjerneudvikling hos børn i skolestartsalderen og har fået 1,1 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og 922.000 kroner fra Region Syddanmark, hvilket vi er meget taknemmelige for, siger Tina Kold Jensen. 

Studiet undersøgte også, om BPA var sammenhængende med symptomer på ADHD (uro, svært ved at fastholde opmærksomhed) ved 3-års alderen. Det var der på baggrund af undersøgelsen ikke basis for at konkludere. 

Fakta om Bisfenol A
Plastkomponenten Bisphenol A (BPA) findes i mange dagligdags forbrugerprodukter som f.eks. drikkedunke, madkasser, narresutter og legetøj. Den er hormonforstyrrende og i Odense Børnekohorte kunne BPA måles i urinen hos 85 % af alle gravide. 

BPA er ellers optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Listen er en “signalliste”, som skal gøre producenter og forhandlere opmærksomme på, at disse stoffer vil blive udfaset. Det skal så fremskynde en ændring i produktionsmetoder og produktsammensætninger. 

Fakta om Odense Børnekohorte

Odense Børnekohorte følger 2.550 odenseanske børnefamilier allerede fra graviditeten og frem til barnet fylder 18 år. Formålet er at få ny viden om børns sundhed og trivsel samt i samarbejde med bl.a. Odense Kommune at omsætte denne viden til konkrete handleplaner for sundhedsfremme og forebyggelse. Odense Universitetshospital, Odense Kommune og Psykiatrien i Region Syddanmark støtter økonomisk projektet, som løber frem til år 2030. 

Læs mere om Odense Børnekohorte på www.odense.dk

https://www.facebook.com/mrhoejer/