En rapport, der er blevet præsenteret for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune, kommer ind på en lang række kritikpunkter af Familieafdelingen, der har været kritiseret igennem en længere periode. Blandt andet peger rapporten på, at der fra afdelingens side ikke har været afrapporteringer til hverken forvaltningen eller det politiske udvalg.

I juni 2021 begyndte Task Force for udsatte unge et forløb i Fredericia Kommune. Det er en del af den samlede analyse af Familieafdelingen, og i analysen er der i alt syv temaer, der på forskellig vis har betydning for kvaliteten af Familieafdelingens arbejde.

Via Fredericia Kommunes presseafdeling er AVISEN kommet i besiddelse af rapporten, der peger på en lang række forbedringspunkter i Familieafdelingen. Blandt andet vurderer Task Forcen, at der er følgende udviklingspunkter i Fredericia Kommunes sagsbehandling:

  • Forældet sammenhængende børne- og ungepolitik
  • Manglende skriftlige styringsdokumenter
  • Manglende implementering og forankring af initiativer og projekter
  • Manglende ledelsesinformation fra Familieafdelingen til forvaltningsledelse og det politiske udvalg
  • Begrænset mulighed for fælles sagsdrøftelser

I rapporten fremgår det, at Fredericia Kommune har en sammenhængende børne- og ungepolitik, der gælder for perioden 2017-2020, men den er endnu ikke blevet opdateret. Task Forcens rapport bygger på interviews med ansatte, og de fortæller, at de kender til den konkrete politik, men den fungerende fagchef og fungerende direktør i Familieafdelingen, kommer med et kritikpunkt.

“Fungerende fagchef og fungerende direktør giver ligeledes udtryk for, at der ikke findes politiske strategiske pejlemærker for området, ligesom der ikke er kendskab til egentlige strategier for området”, står der i rapporten.

Task Forcen vurderer, at det er positivt Fredericia Kommune har etableret en fælles forståelse af enkelte målsætninger, procedurer og værdier for arbejdet på det udsatte børne- og ungeområde:

“Det er dog forbundet med en vis skrøbelighed, at målsætninger, procedurer og værdier ikke også er skriftligt understøttet. Det gælder både med henblik på overlevering af viden til nye medarbejdere, og i forhold til at sikre fælles forståelser og praksis. Task Forcen vurderer, at det også indebærer en risiko for individuelle fortolkninger og upræcis gengivelse af oprindelige intentioner når videreformidlingen af disse intentioner hovedsageligt sker mundtligt. På den baggrund anbefaler Task Force, at Fredericia Kommune udarbejder målbare og tydelige målsætninger, og at procedurer og værdier gøres skriftlige og tilgængelige for samtlige medarbejdere”.

Manglende ledelsesinformation

Et af de andre kritikpunkter i rapporten omhandler manglende information til både forvaltningen og det politiske udvalg. Task Forcen skriver, at det ikke er muligt for dem at identificere, at der arbejdes aktivt og systematisk med ledelsesinformationer til hverken det politiske udvalg eller forvaltningsledelsen:

“Såvel lederne som fungerende fagchef og fungerende direktør bekræfter i interview, at der ikke systematisk udarbejdes ledelsesinformation fra Familieafdelingen til hverken forvaltningsledelsen eller det politiske udvalg. Lederne forklarer, at der tidligere har været sporadisk afrapportering til det politiske udvalg, og at det hovedsageligt var den tidligere fagchef, der var ansvarlig for dette. Det betyder, at seneste afrapportering var i foråret 2021, inden daværende fagchef ophørte i sin stilling. Ifølge fungerende fagchef og fungerende direktør har der i forbindelse med tidligere afrapporteringer til det politiske udvalg været en oplevelse af et politisk ønske om at modtage oplysninger på et meget detaljeret niveau. Modsat har der fra Familieafdelingens side været en bekymring for, at det politiske niveau kom for dybt ned i enkeltsager. Den sporadiske ledelsesinformation til det politiske udvalg har ledt til handlinger f.eks. i form af flere medarbejderressourcer til Familieafdelingen”, kan man læse i rapporten.

Manglende forståelse for kvalitet

Ud fra det modtagende materiale konkluderer Task Forcen, at der ikke er en fællesforståelse af kvalitet mellem ledere, faglige konsulenter og rådgivere samt på tværs af hele Familieafdelingen. Der er ifølge Task Forcen kun begrænsede eksempler på procedurer, der beskriver tilgange i de enkelte sagsskridt på tværs af afdelingen:

 “Rådgiverne i Familieafdelingen og Ungdomsrådgivningen fortæller på tværs af interview, at de aldrig eller meget sjældent får feedback på deres skriftlige produkter, som f.eks. børnefaglige undersøgelser, og dermed ej heller kvaliteten af disse. Rådgiverne giver udtryk for et ønske om en mere tydelig fælles faglig retning i arbejde og om understøttelse af et højt fagligt niveau”.

Ikke kun kritik

I den 66 siders lange rapport fremgår der ikke kun kritik af Familieafdelingen. Således beskriver Task Forcen, hvordan det er et veletableret tværfagligt samarbejde, der har en Beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge, og at den virker som kendt og benyttet i almenområdet:

“Task Forcen vurderer det som en styrke, at Fredericia Kommune har en fast model og systematik, der understøtter det forebyggende tværfaglige samarbejde. Samtidig finder Task Forcen, at der er et udviklingspunkt, at der kan være lang ventetid, før et barn kan blive drøftet, og at der på den baggrund kan være risiko for, at disse børn ikke får den rette hjælp på det rette tidspunkt”.

Manglende opdateringer

Ankestyrelsen har gennemgået 20 sager fra Fredericia Kommune, og deres konklusion er, at en af de primære udfordringer i kommunen er sagsbehandlingen fra et juridisk perspektiv er, at kommunen i flere tilfælde ikke får opdateret de børnefaglige undersøgelser.

“Der er i alt 15 sager, hvor Ankestyrelsen har kigget på, om der foreligger en aktuel børnefaglig undersøgelse og i hvilket omfang undersøgelsen opfylder indhold og fire måneders frist. I de øvrige sager er spørgsmålene ikke relevante. I otte af de 15 sager er der en aktuel børnefaglig undersøgelse. I seks ud af de 15 sager er der tidligere udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, men Ankestyrelsen vurderer, at der mangler en opdatering, der vedrører de aktuelle forhold. I den sidste sag fremgår det af sagsakterne, at der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, men selve undersøgelsen fremgår ikke”, står der i rapporten.

Det er også hovedkonklusionen på rapporten, at de manglende opdateringer er en af de primære udfordringer. Derudover viser sagsgennemgangen, at kommunen i flere sager ikke får udarbejdet den børnefaglige undersøgelser indenfor fire måneder. Det betyder, at der ikke hurtigt nok foreligger en undersøgelse med en samlet helhedsvurdering af familiens forhold og støttebehov. Sagsgennemgangen viser også, at der er udfordringer i kommunens sagsbehandling i forhold til handleplaner. I en stor del af sagerne har kommunen ikke udarbejdet en handleplan, som vedrører foranstaltningen, og i de sager, hvor der er udarbejdet en aktuel handleplan, er handleplanen i de fleste tilfælde udarbejdet for sent.