Efteråret er kommet til Danmark, og det samme er de fugtige dage med køligere temperaturer. Har man problemer med fugt og kulde, er det netop nu, du skal skifte. Med håndværkerfradraget, der giver et fradrag på op til 12.000 kr. pr. person i husstanden, kan det gå hen og blive en god forretning at få udskiftet de gamle vinduer til nogle nye og billige vinduer.

Forbedret indeklima og boligøkonomi

Alt efter alder og boligtype kan der være rigtig god mening i at udskifte de gamle vinduer. Bor man fx i en ældre villa med gamle opsprossede vinduer med et lag glas, kan man spare flere tusinde kroner på varmeregningen. Trækker man besparelsen fra det det koster at få installeret nye vinduer, kan regnestykket gå op indenfor en overskuelig årrække. Og med et ekstra fradrag oveni bliver regnestykket endnu mere fordelagtigt. Udover boligøkonomien får man tillige et bedre indeklima samt øget funktionalitet og komfort.

Jo nyere huset og dets vinduer er, vil tilbagebetalingsperioden blive længere, og den umiddelbare økonomiske fordel mindre. I nyere huse vil fordelen ved nye vinduer oftest være udseendet samt lidt mere tæthed og dermed en reduktion af varmetabet. 

Kig også på udseende og funktionalitet

De færreste køber bil uden også at kigge på udseende og funktionalitet. Hvorfor ikke også lade dette gælde, når der skal vælges nye vinduer til boligen?

Kig på hvilken bolig, du bor i. Bor du i en ældre murstensvilla kan dannebrogsvinduer være det hele rigtige, mens topstyrede vinduer med en enkelt rude kan klæde andre boligtyper. De klassiske dannebrogsvinduer kan fås i 1-4 fag, hvor ruderne kan være inddelt i 1, 2, 4, 6 eller 8 glasfelter. Er man ikke vild med ideen om at flere inddelte ruder kan give energimæssige problemer, anbefales det at vælge energisprosser, som blot er påklæbet ruden.

Et topstyret vindue kan give rigtig god mening i soveværelser og stuer. De er lette at betjene, og giver et stort lysindtag, især hvis man vælger et topstyret vindue uden sprosser. I lejligheder kan det derudover være praktisk med et vendebeslag til topstyrede vinduer, så man let kan vende det 180 grader og klare vinduespudsning uden at skulle udenfor vinduet. Topstyrede vinduer kommer fra 1-4 fag, og kan også opdeles med energisprosser.

Regner du med at sælge huset indenfor en given årrække, er vinduerne med til at danne eventuelle køberes førstehåndsindtryk. Det er også vigtigt at have med i betragtningen, når man vælger vinduestype.

Husk energimærkningen

D. 1. juli 2018 trådte det seneste Bygningsreglement, BR2018, i kraft. I den er der særlige krav som vinduer, glasyderdøre, ovenlysvinduer og glastage skal overholde. Om få år bliver Bygningsreglementet opdateret, hvilket formentlig vil indeholde krav om A-mærkede vinduer, så det kan være en god ide at være på forkant. Også pga. de fordele de mere energivenlige vinduer giver. Igen skal man huske komforten, når de nye vinduer tænkes ind i forskellige rum. Et godt, tæt, og energivenligt vindue ved siden af sengen eller sofaen vil nok være til stor glæde i længden.