Forside Fredericia Udenlandsk udseende listetyv på spil i Øster Voldgade

Udenlandsk udseende listetyv på spil i Øster Voldgade

DEL
(Foto: www.politi.dk )

Onsdag i tidsrummet mellem klokken 14.00 og 14.32 var der en listetyv på spil i en villa på Øster Voldgade i Fredericia. Mens beboeren er hjemme lister en udenlandsk udseende mand sig ind i villaen og stjæler en bilnøgle.

– Men tyveriet blev opdaget og gerningsmanden undløber fra stedet med beboeren i hælene. Men der er en bil, som holder i Øster Voldgade, der venter på gerningsmanden. De kørte dog fra stedet uden at samle gerningsmanden op, da han fortsætter med at løbe væk. Det lykkedes ikke beboeren i villaen at indhente manden, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen, der er leder af Patruljecenter Syd, til Fredericia Avisen.

Den udenlandske listetyv beskrives som:
Mand, udenlandsk udseende , 20-25 år, 180-185 cm høj, spinkel af bygning, mørk hudfarve, krøllet hår, hvor det var kortklippet i siderne. I bilen, som ventede på gerningsmanden, var der tre andre personer, som der ikke er en beskrivelse af.

Få lokale nyheder direkte på Facebook:
Kolding - Vejle - Middelfart - Fredericia