Selvfølgelig skal Danmark brænde langt mindre affald af og genanvende meget mere. Det er nødvendigt, hvis vi skal nå vores 2030-mål om 70 procents reduktion af CO2.

Derfor er vi også i SF glade for den nye aftale om en grønnere affaldssektor. Længe så det ud til, at vi skulle have endnu en tåbelig, blind privatisering, som man skal være McKinsey-konsulentansat for at kunne se de positive effekter af. Det fik SF forpurret, og i forhandlingerne stod vi stejlt på, at fokus skal være på klima og miljø.

Med aftalen får kommunerne blandt andet mulighed for at gennemføre en kontrolleret nedlukning af affaldsforbrændingsanlæggene, så dem, der er miljømæssigt dårlige skal lukkes. Vi skal ikke længere brænde så meget affald af, og hver enkelt borger skal derfor sortere mere.

Aftalen er et kompromis og derfor ikke perfekt. Men den er stadig en klar fordel for klimaet og en vigtig brik i at levere på de CO2-reduktioner, vi skal nå.

Leave a Reply