Forside FHK U16-pigespiller fra FHK udtaget til DHF-talenttræning

U16-pigespiller fra FHK udtaget til DHF-talenttræning

DEL
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Loresa Muslija , der spiller højre fløj på Fredericia Håndboldklubs U16-pigehold i 1. division, er blevet udtaget til DHFs talenttræning.

Tidligere har Loresa været udtaget til både kredsholdet og medielejr i JHF-regi, men nu har hun taget skridtet videre og er udtaget til DHFs talenttræning.

“Jeg synes det er fedt at være blevet udtaget, da jeg har arbejdet målrettet på at udvikle mit talent, og min råstyrke i styrketræningen. Lige pt. arbejder jeg med at udvikle min hurtighed, dribleteknik og skudvarianter,” siger Loresa

“Hun er seriøs med sin håndbold, og er utrolig dedikeret, samtidig med, at hun er en virkelig god kammerat, og god til at veksle mellem aktiviteterne i sin hverdag,” fortæller Loresas træner, Allan Windeballe.

Loresa går går på talentlinjen, og er derfor en del af morgentræningerne ved Fredericia Eliteidræt.

“Det er dejligt, at den ekstra træning bærer frugt. Loresa er en dygtig spiller, og det er rart at se, at man igennem flid bliver lagt mærke til,” fortæller morgentræner hos Fredericia Eliteidræt, Karsten Bording.

https://goo.gl/MSbg7k