Fredericia fFs U14-hold vil samle penge ind for, at de kan deltage i Arnhem Cup 2019 i Holland. I den forbindelse afholder de en konfirmandmesse i Tøjhuset d. 17. januar.

I stedet for at lave den klassiske med et almindeligt sponsorat, har U14-holdets forældre tænkt ud af boksen og stablet en konfirmandmesse på benene.

Til messen vil der være 12 stande med lokale butikker, der har købt sig til en stand og på den måde får U14-holdet penge i kassen til at deltage i Arnhem Cup, der afholdes i pinsen.Fre

“Vi vil gerne have børnene til at bidrage med noget i stedet for at bede om sponsorater. Der er lidt butikker, der har forsøgt sig med konfirmandaftener, men nu afholder vi en stor en så man ikke skal søge udenbys for det. Vi tænkte, at det er oplagt, da alle drengene skal konfirmeres eller nonfirmeres,” siger Wandy Kristensen, der er forældre til et af børnene på U14-holdet, til Fredericia AVISEN og fortsætter:

“Butikkerne vi har været rundt i synes det er en fed idé. Vi har blandt andet fået tøjbutikkerne Marcus, Mr. Højer og Geist & Gnist med,” forklarer Wandy og slutter:

“Vi vil hygge om de unge og sætte fokus på tøjet til konfirmationen, men også hvad man kan bruge pengene på efterfølgende.”

Konfirmandmessen finder sted i Tøjhuset d. 17. januar, og det er gratis at deltage. Man kan købe drikkevarer i Tøjhusets bar i forbindelse med arrangementet.

http://perhaps.dk/