Der har været både forsøg på tyveri og tyverier fra biler og varebiler i samme område i Fredericia.

Der har været forsøg på tyveri fra en personbil, der holdt på en parkeringsplads på Nymarksvej mellem tirsdag klokken 22:00 og onsdag klokken 07:00. Man har forsøgt at bryde en skydedør op i passagersiden med et koben eller en skruetrækker.

På parkeringspladsen ved Super Brugsen, også på Nymarksvej, har der været forsøg på tyveri fra en varebil. Det er sket i tidsrummet tirsdag klokken 15:45 og onsdag klokken 06:30. Der er tale om en hvid Renualt, der har fået skåret hul til skydedøren, men der er ikke stjålet noget.

Fra en varebil på Ydunsvej er der stjålet elværktøj. Det er sket mellem tirsdag klokken 15:15 og onsdag klokken 06:30, hvor der på en Opel er boret hul i siden.

Også en Renault varebil er udsat for tyveri. Det er sket på Heimdalsvej mellem mandag klokken 07:34 og onsdag klokken 09:38. Man har skåret hul indtil skydedøren, og stjålet fugemateriale.

En turistbus er blevet udsat for et tyveri forsøg. Det er sket mellem tirsdag klokken 18:00 og onsdag klokken 07:30. Den holdt parkeret ved Hotel Fredericia, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.