En 63-årig mand blev mandag aften anholdt og sigtet for røveri mod Fakta på Adelvej i Taulov. Den 63-årig havde været i Fakta og handlet ind, men tog en dåseøl til 4 kroner og gemte den under jakken.

  • Da den 63-årig er på vej ud af Fakta, blev han stoppet af en butiksdetektiv, der forsøger at tilbageholde manden. Men den 63-årig tager en 12 cm lang foldekniv frem og truer butiksdetektiv til at slippe ham. Det gør han, men følger efter den 63-årig og ringer efter politiet. En patruljevogn blev sendt til stedet og anholder manden klokken 19.38, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Den 63-årig er blevet sigtet for røveri og overtrædelse af våbenloven, men han skal ikke fremstilles for en dommer.

  • Vores jurist mener ikke, at den 63-årig kan blive varetægtsfængslet, da han ikke  tidligere har været straffet for lignende kriminalitet. Derfor blev han løsladt mandag aften klokken 21.49, slutter Ole Eckholdt.

Den 63-årig bor i Taulov.

(Foto: politi.dk)