Lørdag i tidsrummet mellem klokken 11.00 og 14.35, har der været begået tyveri fra en Ford Mondeo, der stod parkeret ved Madsbyparken i Fredericia.

– Tyveknægten er kommet ind i bilen ved, at en af bilruderne stod på klem. Fra bilen er der stjålet to iPad Air, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.