I løbet af weekenden har ukendte gerningsmænd stjålet fire støbejernsbænke fra Assistents Kirkegård på Vesterdalsvej  i Fredericia. Tyveri er sket fra fredag klokken 14.30 til mandag morgen klokken 08.00.

– Hver bænk vejer et par hundrede kilo. Støbejernsbænkene er beklædt med sort træ. Hvis der er nogen, der har set eller hørt noget, så vil vi meget gerne høre fra dem, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Du kan kontakte politiet på tlf. 1-1-4.