Fredag aften klokken 23.27 blev der knust en facaderude i butikken Bison Lædervarer i Gothersgade i Fredericia. Det skete ved, at to gerningsmænd kastede en flise gennem ruden og stjal en taske til en værdi af 600 kroner og undløb fra stedet.

– Et vidne ser, at de løber i retning mod Sjællandsgade efter de har begået tyveriet.Et par minutter senere bliver de set i Danmarksgade, hvor de sætter sig ind i en bil af ukendt farve og mærke og køre fra stedet, oplyser vagtchef Martin Rasmussen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Der er et meget sparsom signalement af de to tyveknægte. Den ene var iført en hættetrøje og en rød kasket. Ved tyveriet havde de medbragt en sporttaske.

Har du oplyserninger om de to mænd, kan du kontakte politiet på tlf. 1-1-4.