Lørdag aften klokken 21.34 blev der anmeldt indbrud i en villa på Calvinsvej i Fredericia. Politiet oplyste i første omgang, at indbrudstyven var blevet taget på fersk gerning, da de ankom til stedet. Men det viser sig ikke at holde stik. Han blev fældet af iPhone sporing, da han blandt andet havde stjålet en iPhone ved indbruddet.

– Der blev blandt andet stjålet en iPhone, hvor vi laver en sporing på og tager hjem til en 36-årig mand, som er i besiddelse af telefonen. I første omgang finder politiet ikke flere tyvekoster på stedet, men vi tager den 36-årigs sko med, da der skal taget et aftryk af dem. Da politiet næste dag vil levere skoene tilbage til manden, møder vi ham på gaden, hvor han medbringer en plastikpose. I den finder vi næsten alle tyvekosterne fra indbruddet – undtaget en bærbar computer, som han påstår at han har solgt, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.