Mandag klokken 14:30 tyrkisk tid gik det løs. FC Fredericia løb på træningsbanen for første gang under opholdet i Belek. Det blev til halvanden times træning med masse af smil på læben.

I bogstaveligste forstand blev der sat i løb fra hotellet. Spillertruppen, assistent Thomas Ransborg samt fys’erne Mie Krog og Karsten Frandsen satte i løb mod træningsbanen, der er 6-700 meter væk.

Tidligere på dagen havde der været en fælles gåtur, hvor den helt rigtige træningsbane blev udvalgt. Der var tre forskellige muligheder, og FC Fredericia valgte en, hvor de ikke var presset af andre hold skulle træne før eller efter dem.

Overview fra “udkigstårnet”. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Selve banen var god, og markant bedre end det man har i Danmark på denne årstid. Da der samtidig havde været lidt regn var det perfekt så bolden kørte bedre rundt.

Efter træningen talte Fredericia AVISEN med Jonas Dal om hvordan er at være i Tyrkiet i de varmere omgivelser.

“Jeg synes, at det er godt forstået på den måde, at vi er sammen på en anden måde end i klubben. Vi er på baner, der er bedre end i Danmark, og så plejer det at være bedre vejr. Det håber vi kommer, så vi kan stå mere stille til træningen og kæle om detaljerne,” sagde Jonas Dal.

Målmændene blev varmet op af målmandstræneren, “Magic”. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

På træningslejren venter der et par træningskampe. D.6. februar venter Hobro og d. 10. februar sluttes der af med en træningskamp mod georgiske Dinamo Tbilisi.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

“Vi vil gerne se noget af det spil vi har set i de forrige træningskampe. Vi har et koncept, der skal virke, og vi skal stå skarpt. Vi har fået halvanden ny spiller ment på den måde, at vi har fået Victor Torp og Joachim Wagner ind. Torp har været før og kender derfor til vores koncept, så vi skal have spillet dem ind. Vi skal også arbejde med presspillet fra etableret udgang til generobringsfasen, hvor vi gerne vil stå højt i banen,” slutter Jonas Dal.

Joachim Wagner imponerede med træfsikkerhed under afslutningsøvelserne. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Leave a Reply