Forside Fredericia TV-aktuel skønhedsguru kommer til Fredericia

TV-aktuel skønhedsguru kommer til Fredericia

DEL

Den kendte skønhedsguru, Rasmus Bjørn Andersen, der blandt andet er med i TV-programmet Beautybosserne på Kanal 4, kommer til Fredericia d. 23. maj, hvor han holder foredrag i Fredericia Idrætscenter.

Rasmus Bjørn Andersen har i mange år studeret, undersøgt og arbejdet med, hvordan man kan anvende naturens helbredende og skønhedsfremende egenskaber. Med denne viden har han igennem de sidste 15 år udviklet skønhedsprodukter, ofte af ingredienser
han selv plukker og samler fra den nordiske natur. Den viden han har opnået har gjort ham til en af Danmarks mest kendte skøn-hedseksperter. Den serie som Rasmus har udviklet hedder RAZspa.

Det er Lecture.dk, der står bag foredraget med Rasmus Bjørn, og der er glæde hos dem over, at det er lykkes at tiltrække en kapacitet som Rasmus til et foredrag i Fredericia.

RAZspa viser sin rensemaske frem.

“Jeg er utrolig stolt over, at vi i Lecture får mulighed for at bringe en TV-aktuel kendis til Fredericia,” siger Maj-Britt Andreassen fra Lecture.dk og fortsætter:

“Rasmus fra RAZspa er kendt i mode- og skønhedsbranchen for sine unikke, danske produkter lavet af høj kvalitet, men også for at være en meget jordnær og venlig person, der giver meget af sig selv i sine foredrag. Derfor er jeg sikker på, at det her vil være den perfekte venindeaften, så jeg håber, at kvinder og piger i alle aldre vil bakke op om arrangementet og se Raz i Fredericia Idrætscenter,” forklarer hun og slutter:

“Jeg er sikker på, at vi denne aften vil få en oplevelse som man kan huske mange år frem , samt et grin,” slutter Maj-Britt Andreassen.

RAZspa fortæller om Orange Peeling.

I 2011 vandt RAZspa “Årets bedste spabehandling”, og i 2012 blev RAZspa’s deltager nr. 4 ved DM i saunagus. D. 6. januar 2015 åbnede RAZspa i Torvehallerne. Produkterne forhandles i dag i den eksklusive RAZspa butik i Torvehallerne, København samt to modebutikker i London og en ny lifestyle butik i Beijing. Det kommende 400 m2 spa og wellness projekt på Frederiksberg har valgt RAZspa som eksklusiv partner på skønhedsområdet.

I samarbejde med Forlaget Muusmann, er Rasmus ved at skrive en 600 siders almanak, med arbejdstitlen: Sund og Skøn med den Nordiske Natur.

Billetter til foredraget med Rasmus Bjørn Andersen kan købes ved at klikke her.

https://v2.billettend.dk/index/eventdetails/eventno/75792
Køb billet her
DEL