Af Karsten Byrgesen, Folketingskandidat, Regionsrådsmedlem og næstformand i Miljøudvalget i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

For få måneder siden udtalte energiminister Dan Jørgensen (A) med sammenknebne øjne, at han ikke anede, hvorledes Danmark skulle komme i mål med CO2 reduktionen i 2030. Det ved han nu. Vi skal bare plastre provinsen og udkants Danmark til med tusindvis af flere vindmøller. Med ministerens udspil er der udmeldt en stor udfordring til alle kommuner i vores region. Samme minister udtaler at han finder møllerne smukke. Hans nye holdning til hensynet til mennesker og natur finder sikker god fodfæste i storbyerne, der ikke vil se ret meget til ministerens vindmølle amok. Hvor fik ministeren lige ideen med vindmøllerne fra? Joooo såmænd – krigen i Ukraine. Krigen der pludselig blev den nye fællesnævner, passede godt ind i historien om energi og CO2.

Det må være ministerens forventning, at alle ”Røde” kommuner nu vil tilslutte sig hans åbenbaring og iværksætte en planlægning, der udpeger områder i kommunerne, hvor de mange tusinde vindmøller og solceller skal opføres.

Men hvor realistisk er det, at demokratiet vil acceptere et direktiv, hvis iværksættelse vil føre til omfattende modstand. Tænk blot på, hvad opførelse af èn kæmpe vindmølle kalder på af modstand.

Min holdning er meget klar, nej tak til at skubbe problemer ud fra ministerens kontor og over på borgerne ude i provinsen.

Men hvordan skal ministerens drøm udmøntes. Hvilken rolle skal staten spille – ejer måske, eller bliver det århundredets største og mest upopulære udbud, hvor f.eks tyske investorer får fuld kontrol med Danmarks energiforsyning. Ministeren understreger, at det er for dyrt, og tager for lang tid at opføre vindmøller i tusindtal langt ude i havet. Derfor peger han på den skønne men sparsomme reelle danske natur. Men nej Hr. minister. Den går ikke. Der eksisterer alternativer til fravalget af Putins gas, men det krævet mere end en hvid kanin ap af hatten. Danske kraftværker kan levere al den energi vi har brug for, og den danske natur skal ikke plastres til med solpanel- og vindmølleparker. Omstilling tager tid og kræver villighed til at tage nye og store skridt.