Tusindevis af fredericianere var med til afskeden med krydstogtskibet Disney Magic, der fredag eftermiddag forlod fæstningsbyen efter en magisk afskedskoncert leveret af Fredericia Teater.

Fredericia AVISEN var med live fra afskeden, hvilket kan ses her:

Fredericia Teater er kendt for at levere magiske præstationer i verdensklasse, og de skuffede ikke de tusindevis af fredericianere, der var mødt op på Esplanaden, hvor de omkring 2700 krydstogtgæsterne havde indfundet sig på Disney Magic igen.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

De var vidne til fem stærke fremførte Disneynumre fra Fredericia Teater, og efterfølgende var det tid til at tage afsked med Disney Magic, der for første gang var i en anden dansk by end København.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

I forbindelse med Fredericia Teaters fremførsel af Disneynumrene talte Fredericia AVISEN med teaterchef Søren Møller, der sagde følgende om oplevelsen af, at Fredericia Teater var rykket ned på Esplanaden:

“Det er sjovt, fordi bare lydmæssigt kommer lyden tilbage fra skibet tilbage. Så det er en særlig akustisk oplevelse og så er det bare sjovt at spille Disney for Disney. Det er noget magisk, der tænder både børn og voksne,” sagde Søren Møller.

Læs også: Krydstogtskibet Disney Magic har indtaget Fredericia
Læs også: Stemningsfuldt krydstogt i gang – og så var der pigen, der elsker hunden
Læs også: Mickey kom frem