I slutningen af august rejser Fredericia AVISENs politiske redaktør, Matthias Runge Madsen, til Bruxelles – byen der rummer det meste af EU-systemet. Det giver en oplagt mulighed for at bringe EU tættere på Fredericia. De beslutninger der træffes i EU har stor betydning for Danmark – og for den enkelte dansker. Men hvilke ting vil du gerne have svar på?

Jeg skal snart rejse. 23. August vender jeg snuden mod Belgien og Bruxelles, hvor jeg skal tilbringe de næste 6 måneder. Jeg glæder mig helt vildt til at komme afsted, dels fordi Bruxelles som by er helt fantastisk, men også fordi det er her der bliver truffet helt afgørende beslutninger for hver enkelt dansker. Jeg kommer til i det daglige at arbejde med interessevaretagelse hos en af de største organisationer i Danmark, men udover det vil jeg her på AVISEN tage jer læsere med ind bag EU-maskinen og med ind bag de europæiske politikere. 

Lige nu er der 14 danskere i Europa Parlamentet og Margrethe Vestager i Kommisionen. Her især kommer de med deres personlige historie og mærkesager – og dem vil I kunne lære meget mere om i de kommende måneder. Jeg vil invitere dem alle på en kom kaffe og en snak om deres syn på EU, på EUs fremtid og meget andet. Udover de kendte ansigter, der til dagligt beslutter en her række af ting med indflydelse på EU-borgerne, så er der en gruppe af folk man oftest glemmer. 

Lobbyister, som det hedder i daglig tale, eller folk der er ansat til at varetage en bestemt interesse. Der er embedsfolk i hele systemet, der er journalister, praktikanter, studentermedhjælpere og mange andre, der er med til at få hele EU-maskinen til at fungere. Her finder man også en her masse danskere, der dagligt er beskæftiget på EU og EU-politik. Flere af dem kan du også møde her på Fredericia AVISEN i løbet af de kommende 6 måneder. 

Men én ting er hvad jeg synes er spændende, for det er virkelig mange ting i EU-systemet jeg enten er fascineret af – eller for den sags skyld er meget undrende omkring. EU er kæmpe stort, ikke geografisk, men systemet fylder meget. Der er mange processer, arbejdsgange og der er da en del bureaukrati, som mange ikke forstår.

Jeg vil hjertens gerne tage jer med ind i maskinrummet og give et indblik i EU på godt og ondt. Men jeg vil samtidig gerne forsøge at undersøge og besvare jeres spørgsmål. Er der noget du undrer dig ved omkring EU? Er der noget du gerne vil have svar på? Du skal endelig ikke tøve med at skrive, for vi vil på Fredericia AVISEN gerne give svar på alle de spørgsmål I måtte have.

Jeg glæder mig til at komme afsted og møde EU, med alle mine fordomme og tanker omkring det hele. Jeg ser mange positive ting i EU, men jeg ser også mange ting, der ikke rigtigt giver mening. Men jeg bliver forhåbentlig meget klogere på EU – og I gør forhåbentlig også. I kan i hvert fald glæde jer til at læse meget mere om EU og menneskerne i EU i den kommende til på Fredericia AVISEN.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer