FC Fredericia vandt 2-1 på udebane mod Kolding. Det første mål skete efter en mærkværdig situation af Koldings keeper, der gik galt i byen og så kunne Christian Tue score i tomt mål.

https://www.vinmedmere.dk/

Undervejs i opgøret førte FC Fredericia 2-0, men endte med at blive presset i bund i anden halvleg og kørte en sejr på 2-1 hjem. Efter opgøret talte vi med målscorer Christian Tue.

»Det er en god følelse, fordi vi vinder. Kolding har ikke tabt i mange kampe, så vi er glade for at vinde her. Vi har masser af ting at arbejde med, og det kan man se især i anden halvleg, hvor vi ikke satte spillet ordentligt sammen,« siger Tue og satte ord på sit mål til 1-0:

»Jeg får en tidlig julegave af målmanden, men det er fint jeg laver løbet og den så går i mål. Jeg prøvede at reagere og orienterede mig om hvor målet var og så satte foden på bolden,« siger Christian Tue.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

FC Fredericia spillede ikke op til det niveau, som man har set tidligere på sæsonen, men alligevel lykkedes det holdet at vinde.

»Det siger meget om os. Vi har lige haft to uger uden kampe og haft en hård træningsuge, og så går vi ud og arbejder hårdt for hinanden,« siger Tue. 

Se hele indslaget med Tue øverst i artiklen, hvor han blandt andet fortæller om hans første tid i FC Fredericia.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer