Fredericia Håndboldklub møder torsdag aften Team Sydhavsøerne, som har stor respekt for den fredericianske bredde.

FHK vandt sikkert det første opgør mod Team Sydhavsøerne med 33-27, og nu mødes de to hold igen

“Fredericia HK har ikke én spiller, der rigtig stikker ud som en stor profil, til gengæld har de en skræmmende god bredde på alle positioner. Og jo flere kampe de har spillet sammen, des bedre er de blevet som hold. De har i deres to keepere, to meget forskellige og meget stærke keepere – i dag skal der virkelig kvalitet i afslutningerne, hvis vi skal lave mål,” siger TSØs sportschef, Morten Juul, til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Vi skal virkelig præstere på allerhøjeste niveau i dag, hvis vi skal have en chance, men vi ved også, at drengene kan overraske og med en medlevende Maribohal til at give Fredericias fans kamp til stregen, så kan det godt gå hen og blive en kamp hvor alt kan ske.”

Der er kampstart mellem Team Sydhavsøerne og FHK klokken 20:00.

www.eventc.dk
Skal du med til nogle fede koncerter? Klik her og se mere.