Corona havde nær aflyst dette års dimissioner, men sådan gik det ikke. På Fredericia Gymnasium har man taget de nødvendige forholdsregler, og delt dimissionerne op således, at der var to klasser ad gangen.

Mandag startede det ud med 3.A og 3.B. Poul Erik Madsen lagde ud med at fortælle, at man grundet Corona havde fjernet den ellers traditionelle fællessang, der i Corona-tiden havde ramt nye højder i Danmark.

I stedet var der musikelever på scenen, der som indledning og afslutning på dimenssionen skabte god stemning i hallen på Fredericia Gymnasium.

Poul Erik Madsen holdt traditionen tro tale. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Den traditionelle tale til eleverne indledte Poul Erik Madsen med en reference til Kim Larsens “De smukke unge menesker”, der i denne sammenhæng var kommet flyvende fra forskellige steder i Fredericia-området til Fredericia Gymnasium for små tre år siden, hvor de startede der og nu letter som legesyge sommerfugle.

“I er den første årgang man tester med reformen fra 2017. I skulle hurtigt kende retningen, og det var overvældende for jer at komme fra grundforløbsklassen til studieretningsklassen, men det gik og I tog ansvar for jeres uddannelse,” sagde rektor efterfølgende og fortsatte:

“Immervæk er der sket en del ting i den tid I har gået her, også samfundsmæssigt. Donald Trump kom til som præsident i USA, og han formåede at skabe en fundamentalt usikkerhed om verdensordenen som man ikke har set siden Den Kolde Krig. I Vesteuropa har man derfor frygtet usikkerheden om storebrors hjælp. Der er også klimakrisen. Den har eksisteret i mange år, men den er blevet gjort meget synlig og der er kommet uhyggelig data frem. Den nuværende krise er noget vi har oplevet på tæt hold allesammen, nemlig Corona. Corona har ændret vores hverdag og skabt kaos. Den har begrænset vores sociale fællesskaber. Jeg kan selv huske hvordan Cuba-krisen i 1962 påvirkede mig og gjorde påvirkede mig.”

“På de helt store linjer, når jeg frem til de enkelte. Man lærer hvordan man skal håndtere tingene fremadrettet, og man kommer med et sundt værdisæt, hvor man har fået sit eget med. Fra Gymnasiet får man blandt andet respekt og ansvarlighed, og det er godt til at håndtere mange ting,” sagde Poul Erik Madsen.

Overrækkelsen af eksamensbeviserne foregik midt ude på gulvet og ikke på scenen, som det plejer. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

I forbindelse med dimenssionen blev der uddelt legater til flere elever fra de to klasser. Det drejede sig om alt fra højeste karaktergennemsnit, en god social kammerat og til elever, der havde en fraværsprocent på 0,0 igennem deres gymnasietid. Eleverne der modtog legater var: Christian Skarnvad Andersen , Sif Kalmar Rytter, Ida Ladefoged, Abinash Arulmuruganathavadivel og Jathusen Janusthon Viveg Nalliah.

Se her flere billeder:

Leave a Reply